Pædagogen Mette Schlosser forsøger efter bedste evne at holde sin stress i skak ved hjælp af de redskaber, hun har lært på et gratis kursus i at håndtere stress. Det er ikke let, og hun må stadig ty til de piller, hun har brugt mod hovedpine i flere år for at kunne klare sit arbejde.
Så selv om Mette Schlosser er begejstret for kurset, som Københavns Kommune tilbyder sine stressramte borgere som den første og eneste kommune i landet, har hun også kritik: Det er for kort, siger hun om kurset, der har en varighed af ni uger med tre timers kursus hver uge.
- Jeg er ikke helbredt. Jeg skal i hvert fald virkelig gøre mig umage for at holde symptomerne i skak, fortæller hun.
På egen hånd
På kommunens stressklinik lærte Mette Schlosser, hvordan stressen kunne holdes nede, og det praktiserer hun nu på egen hånd.
- Jeg mediterer, dyrker mindfulness og hører afspændings-cd hver morgen. Jeg tilstræber regelmæssighed og ligger i min seng hver aften klokken halv ti, mens vækkeuret er sat fast til klokken seks om morgenen. Jeg går ture og ser, om svømning er noget, jeg kan få ind i kalenderen i løbet af ugen. Jeg gør, hvad jeg kan, for at holde skruen i vandet, fortæller hun.
Det var en form for oprejsning og støtte for hende, at hun på kurset mødte og kunne udveksle erfaringer med andre, der havde de samme symptomer som hende.
Hun havde i forvejen læst sig til, at det står slemt til med stress i hendes egen faggruppe og blandt andre offentlig ansatte, men det var alligevel noget andet at opleve det på egen hånd.
- Jeg er ikke den eneste. Vi står med et samfundsproblem, og det skal der være åbenhed omkring, siger hun som begrundelse for at stå frem med sit eksempel.
Lappeløsning
Ud over hovedpinen havde Mette Schlosser blandt andet hjertebanken og søvnproblemer – vanskeligheder med at falde i søvn og tidlig opvågning - da hun hos sin læge så pjecen, der gjorde opmærksom på Københavns Kommunes nye stress-tilbud. Hun havde i det hele taget svært ved at finde ro og aftalte med lægen, at hun skulle tage imod tilbuddet.
Det har hun været glad for. Men der er et budskab, hun mener er vigtigt at få frem:
- Stress-behandling er en lappeløsning. Vi burde have et arbejdsmarked, der ikke skubber folk ud i stress.
Mærkbare besparelser
Mette Schlosser er 53 år og har arbejdet som pædagog i 28 år. I forhold til tidligere mærker hun tydeligt, at der er blevet sparet på området, og at der nu ikke er voksne hænder nok til at give børnene den opmærksomhed, der var overskud til tidligere.
- Jeg er dygtig til mit job, og jeg arbejder også i en god vuggestue, så der er ikke problemer som sådan. Det er svært at konkretisere. Men der er meget larm i en vuggestue, og man kan godt føle, at man ikke når alt det, man gerne vil – ikke leverer varen. Alt det, man lærte på uddannelsen var vigtigt, og som man også selv synes er sjovt, siger hun.
Besparelserne har også betydet, at der ikke længere er penge til de ture, man tog på med børnene tidligere, og at der spares på vikarer ved ferie, afspadsering og i ydertimerne.
- Samtidig med, at mit arbejde er blevet hårdere, har jeg også været i det i mange år, og jeg kan mærke, at jeg måske ikke har de kræfter og det overskud, jeg havde tidligere. Så jeg har da overvejet andet arbejde. Men jeg er jo også rigtig glad for mit arbejde, understreger Mette Schlosser.
Ventetid skal undgås
Hvis kurser i at håndtere stress er det, der skal til for at skubbe pressede medarbejdere gennem arbejdslivet, synes hun, at lægerne skal være bedre til at henvise til tilbuddet.
- Folk der har det endnu dårlige end jeg har måske ikke overskuddet til selv at finde frem til den relevante brochure. Det er heller ikke nogen god ide med ventetid til klinikken, som jeg oplevede. Man får de bare værre af at gå og vente, siger hun.