Konflikten mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB fortsætter.
Nu retter forbundet en anklage mod DSB, som de beskylder for at presse medarbejdere til at slette opslag på de sociale medier.
Det skriver de i et brev til sine medlemmer på deres hjemmeside.
Overfor Avisen.dk uddyber Henrik Horup, der er formand for Dansk Jernbaneforbund, kritikken.
- Jeg synes ikke, at en virksomhed skal kontrollere, hvad en medarbejder skriver på sociale medier. Der er meget forvirring og uro blandt medarbejderne lige nu, der deler deres tanker om situationen. Det bør man som arbejdsgiver vise forståelse for. Man træder over en grænse, når man beder folk om at slette, siger Henrik Horup til Avisen.dk.
Ifølge Dansk Jernbaneforbund er medlemmerne mundtligt blevet bedt om at fjerne opslagene - i de fleste tilfælde uden begrundelse. I alt har to medlemmer taget kontakt til forbundet og sagt, at DSB har bedt dem om at tage opslag ned.
DSB afviser
Facebook-opslaget, der er sagens kerne, er ikke længere til at støve op på det sociale medie. Men det er lagt ud som tekst. Det kan du se her.
Underdirektør hos DSB Poul Gemzøe-Enemark afviser, at DSB har bedt ansatte om at slette opslag.
- Vi har ikke bedt nogen om at slette noget, og det gør vi heller ikke. Vi er helt med på, at situationen lige nu gør, at nogle har brug for at ytre sine meninger om, hvad der sker i DSB. Det lægger vi ikke bånd på.
- Der, hvor der er en grænse helt generelt, er, hvis ytringerne er faktuelt forkerte. I denne her situation er der tale om en leder, der har sagt til pågældende medarbejder, at det, der var lagt på Facebook, indeholdt faktuelle fejl, og derfor skulle vedkommende overveje, om det skulle blive liggende. Det, synes jeg, er ret okay, at man gør det som leder eller kollega, siger Poul Gemzøe-Enemark til Avisen.dk.
Uenighed om arbejdstid
Det konfliktfyldte forhold mellem DSB og Jernbaneforbundet kommer af, at DSB tidligere på året meldte sig ind i Dansk Industri, og dermed løsrev sig fra de statslige overenskomster. Arbejdsretten har i september afgjort, at det skete helt efter bogen.
Fremover bliver lokomotiv- og togpersonalet i DSB omfattet af Dansk Jernbaneforbunds overenskomst med Dansk Industri, der også omfatter Arrivas medarbejdere. Det er en række lokalaftaler om arbejdstid i tilknytning hertil, parterne lige nu strides om.
Tidligere er man blevet enige om en aftale, der skærer i antallet af tillidsvalgte. Det forlig kan dog først underskrives, når der er enighed om lokalaftalerne.
Indtil videre har konflikten ført til arbejdsnedlæggelser blandt dele af personalet både den 5. og 21. november.
Flere toge holdte stille både den 5. og den 21. november efter, at DSB-personale nedlagde arbejdet. Foto: Andreas Beck/Ritzau Scanpix
Dansk Jernbaneforbund har erkendt, at arbejdsnedlæggelsen den 21. november var i strid med overenskomsten, men har afvist, at der skulle være tale om en systematisk aktion.
Fronterne er trukket op
I arbejdsretten har Dansk Arbejdsgiverforening på vegne af DSB gjort det klart, at forbundets måde at kommunikere kan være med til at optrappe konflikten yderligere.
Henrik Horup erkender, at forbundet ikke altid pakker ordene ind, men mener ikke, at forbundets kommunikation er hårdere end DSBs.
Han henviser til en pressemeddelelse, DSB lagde på sin hjemmeside den 22. november, hvor adm. direktør, Flemming Jensen, gjorde det klart, at kunderne tages som gidsel.
- Vi kommunikerer, som vi altid har gjort. Vores medlemmer vil gerne have, at vi taler lige ud af posen og fortæller, hvad vi mener. Når DSB skriver ud, at medarbejderne tager kunderne som gidsler, sætter man frontpersonalet i en urimelig situation, hvor de overfor borgeren bliver symbolet på konflikten. Budskabet og historien er jo den samme, uanset om man pakker det ind i pæne ord, siger Henrik Horup.
Den udlægning deler man ikke hos DSB, der påpeger at i og med, der er tale om forhandlinger om lokalaftaler, var arbejdsnedlæggelsen overenskomststridig.
- Jeg synes ikke, den udmelding var optrappende. Det er en faktuel konstatering, at når nogle nedlægger arbejdet i strid med overenskomsten, går det udover kunderne. Så tager man dem som gidsel, siger Poul Gemzøe-Enemark.