Lokkende kvinder: Sådan vil Forsvaret sikre sig mod russiske 'honningfælder'
Det danske militær frygter, at Rusland vil bruge kvinder til at lokke oplysninger ud af danske soldater. Foto: Iris/Scanpix
Danske soldater kan risikere at blive lokket til at fortælle hemmelige oplysninger videre, når de efter nytår deltager i Nato's mission i Estland. Truslen kommer fra 'russiske honningfælder'.

Opdateret d. 8/1 klokken 14.56: Artiklen er fra oktober måned. Mandag den 8. januar påbegynder Forsvaret arbejdet med at sende mandskab og materiel til Tapa i Estland som led i NATO-missionen i Baltikum. Derfor deler Avisen.dk artiklen igen.

Letlevende og imødekommende russiske kvinder, der ved hjælp af seksuelle tilnærmelser og 'kærlighed', vil forsøge at lokke danske soldater til at røbe fortrolige oplysninger. 

Det lyder som noget fra en James Bond-film, men det er virkelighed.

For når Forsvaret efter nytår sender 200 danske soldater til Nato-basen i Tapa, Estland, skal de tage sig i agt for de såkaldte 'russiske honningfælder'.

- Det er et navn, man har brugt, der oftest dækker over en soldat, som lokkes i et fortroligt forhold. Typisk hos en af det modsatte køn, der så forsøger at lokke hemmelige oplysninger ud af dem, siger oberstløjtnant Steen Wegener til Avisen.dk.

Man frygter, at russerne vil gøre brug af 'honningfælderne' som en alternativ spionage-form og på den måde få viden om Nato-missionens tropper, operationer og udrustning.

Målet med Nato's mission er at styrke alliancens profil i regionen og dermed afskrække russerne. Udover Estland er der også tropper i Litauen, Letland og Polen. 

Anderledes i Estland

Men hvordan forbereder Forsvaret sig så på en helt ny trussel? Blandt andet bliver soldaterne rådet til ikke at færdes alene uden for kasernerne. Omvendt skal de heller ikke gå rundt i for store grupper, når de har fri.

- Vi vil ikke have alt for store grupper. 30 soldater kan være støjende og intimiderende, og det er ikke vores hensigt. Det skal foregå ydmygt, og der skal være en hensyntagen til befolkningen, siger Steen Wegener.

I Irak og Afghanistan har der været forbud mod alkohol, men Steen Wegener forklarer, at der ikke vil være sådant et forbud i Estland. Situationen i de to lande var nemlig markant anderledes end den, soldaterne vil møde i Estland.

- I Irak og Afghanistan var man ikke på samme måde i samkvem med lokalbefolkningen. Risikoen var derfor meget lille. Det giver sig selv, at når de kan bevæge sig ud, vil risikoen være meget større, pointerer han.

Soldaterne får heller ikke som udgangspunkt forbud imod at opholde sig i bestemte områder. Situationen vil dog løbende blive evalueret når først tropperne er i Estland, oplyser Steen Wegener.

Svært at forhindre

Forsvaret frygter blandt andet, at 'honningfælderne' vil kunne få fat i fortrolige og hemmelige oplysninger om planer og operationer.

Oberstløjtnant Steen Wegener fortæller, at man råder soldaterne til at være opmærksomme og bruge deres sunde fornuft, når det drejer sig om at skelne mellem 'ægte kærlighed' og en 'honningfælde'.

- Det kan være svært at forhindre fuldstændig. Man kan nok ikke uddanne sig ud af det. Det gælder jo også over for konen eller kæresten derhjemme, at man ikke må videregive oplysninger. Der er udfordringen så, at en kone eller kæreste nok ikke vil forsøge at lokke fortrolige oplysninger ud af dig. Sund fornuft dækker derfor over, at man bare ikke under nogen omstændigheder videregiver oplysninger, pointerer Steen Wegener.

Hvad vil der ske med en soldat, hvis han kommer til at 'gå i fælden' alligevel?

- Det kommer an på, hvad det består i. Der sker jo ikke noget ved at gå i fælden, det er først, hvis der kommer oplysninger ud. Det handler om karakteren af oplysningerne, og så må man kigge på og konstatere, hvad man kan gøre ved et eventuelt læk, siger Steen Wegener.

Han nævner blandt andet, at der kan blive ændret i øvelser og operationer, hvis oplysninger om disse lækkes.

Ingen militær trussel

Det er Forsvarets Efterretningstjeneste, der forud for missionen udarbejder en trusselsvurdering. I den står der, at man ikke vurderer truslen fra russerne som værende en militær en af slagsen.

Men hvis man ikke er bange for, at klassificerede oplysninger kan blive brugt i kamp mod danske tropper, hvad er det så, man frygter? 

- Den største trussel i Estland er, at vi bliver sat i miskredit. Det kunne være oplysninger om os, man kunne bruge til at skabe situationer, hvor vi fremstår som provokatører, siger han.

Det kan blandt andet ske ved propaganda, spredningen af 'fake news' og et generelt forsøg på at påvirke samarbejdsvilligheden hos især det russiske mindretal i Estland.

Derfor modtager soldaterne også træning i, hvordan man sikkert bruger internettet - især med fokus på brugen af de sociale medier.