Løkke lover velfærdsløft for milliarder, men bruger gamle penge

Finansminister Kristian Jensen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). (Foto: Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix )

Med sit udspil til en finanslov vil regeringen ’løfte velfærden’ med 4,2 milliarder kroner. Men omkring halvdelen af beløbet skal findes gennem besparelser

I 2019 »lægger regeringen op til et løft af velfærdsudgifterne på 4,2 milliarder kroner«. Det forklarede finansminister Kristian Jensen (V), da han torsdag fremlagde regeringens udspil til en ny finanslov.

Regeringen skriver også i selve udspillet, at den vil prioritere »yderligere 4,2 mia. kr.« til at »sikre et løft af velfærden«.

Reelt er der dog ikke tale om, at regeringen har hevet 4,2 helt nye milliarder frem fra cigarkassen. Regeringen vil nemlig kun lade det offentlige forbrug stige med 0,4 procent, hvilket svarer til omkring 2,2 milliarder kroner. De penge skal så bruges til hele finansloven. Men selv hvis man forestiller sig, at alle pengene bruges på at »løfte velfærden«, skal der altså stadig findes to milliarder kroner ved at flytte rundt på penge, der allerede er i det offentlige system.

Det forklarer Niels Storm Knigge, senioranalytiker ved tænketanken Kraka.

- Et eller andet sted i systemet skal der findes to milliarder, siger han til Information.

Det kan ske gennem nedskæringer eller ved, at det offentlige ikke længere skal løse bestemte opgaver, men beholder pengene, som så kan bruges på andre ting.

Regeringen regner 2,7 milliarder kroner til kommuner og regioner med som en del af de 4,2 milliarder, som skal løfte velfærden. Aftalen om de 2,7 milliarder blev indgået mellem stat, kommuner og regioner i juni og er således ikke nogen nyhed.

I finanslovsudspillet står der, at regeringen og kommunerne har indgået aftale om et »løft af den kommunale serviceramme med 1,7 mia. kr. til bl.a. den nære sundhedsindsats«.
I kroner og øre er der dog kun lagt op til, at kommunerne får 1,2 milliarder kroner mere i 2019, end de gjorde i år – ikke 1,7 milliarder.

Regeringen medregner også 800 millioner kroner til satspuljen som del af velfærdsløftet på 4,2 milliarder kroner.

Men satspuljemidlerne forhandles ikke i forbindelse med finansloven og uddeles som led i en gammel aftale mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten.

Ser man bort fra satspuljemidlerne og de allerede indgåede aftaler med kommuner og regioner, er det således 750 millioner af de 4,2 milliarder, der er »nye« kroner til velfærd.

Det skriver regeringen sådan set også i sit udspil:

»På forslaget til finanslov for 2019 løftes kernevelfærden med 750 mio. kr. årligt, der målrettes børn, ældre og sundhed,« står der.

- Det er relativt lidt af de 4,2 milliarder, der er nye, siger Niels Storm Knigge til Information.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, mener, at det er helt rimeligt, at beskrive samtlige 4,2 milliarder som et løft.

- Det kan man sagtens. Det handler om, hvordan man prioriterer pengene. Hvis man for eksempel får omprioriteret nogle penge fra administration og bruger dem på sygehusene i stedet for, så kan man sagtens sige, at man øger velfærden eller bruger flere penge på velfærden, siger han.

Information