Hun er 48 år og har fået bevilget både rollator og hjemmehjælp fra kommunen.
Helen Schulze er på ingen måde rask og bliver det ifølge læger aldrig.
Alligevel er Helen Schulze i gang med sit femtende år på kontanthjælp og regner ikke umiddelbart med at kunne komme ud af systemet.
Helen Schulze en af de mange tusinde, der er på kontanthjælp og syg. Omkring otte ud af ti kontanthjælpsmodtagere er ikke vurderet såkaldt jobparate.
Alligevel har både beskæftigelsesminister Jørn Nergaard Larsen (V) og Dansk Folkeparti, der stemte for stramningerne i kontanthjælpen, sagt, at syge ikke bør være på kontanthjælp.
Det er ministeren i samråd om i dag, tirsdag 13. september.
Jørn Neergaard Larsen sagde under et tidligere samråd med Folketingets Beskæftigelsesudvalg i februar, at det er vigtigt at slå fast, at borgere, der ikke overhovedet kan arbejde permanent for eksempel på grund af sygdom, slet ikke skal være i kontanthjælpssystemet.
Det gør Helen Schulze rasende. For hun mener ikke, udmeldingen har nogen forbindelse til virkeligheden.
– Hvordan kan han sige det? Kender han slet ikke det system, han er minister for? spørger hun.
Mad eller medicin
Helen Schulzes lægeerklæring siger skæv ryg, problem med ryghvirvlerne og slidgigt. Oveni forkalker bløddelene i hendes led, hun er hypermobil, har astma og såkaldt generaliseret angst og en let grad social fobi. Uden mulighed for bedring.
Hendes ene ben er begyndt at give efter på grund af en nerve i klemme, så i foråret faldt hun øverst på en trappe.
- Jeg faldt bagover ned ad og slog mig ganske forfærdeligt. De skader af hjernerystelsen - i form af problemer med balancen og svimmelhed - er blevet min hverdag, siger hun.
Helen Schulze mister omkring 680 kroner i boligstøtte på grund af kontanthjælpsloftet. Det har hun regnet sig frem til, for hun har ikke fået den præcise opgørelse endnu, selvom loftet gælder fra 1. oktober.
- Så nu skal jeg til at tænke over, om jeg skal have mad eller medicin. For jeg bliver boende her, siger hun.
Hun vil ikke engang overveje at flytte, fordi hun hele sit liv har vidst, at hun med sine sygdomme nok vil ende i kørestol.
- Da min yngste flyttede hjemmefra, flyttede jeg ind i min handicapvenlige bolig med elevator og brede døre. Her kan jeg blive her resten af mit liv. Så må jeg undvære noget andet, siger Helen Schulze.
Hjemmehjælp og rollator
Hun er vred over at blive ramt af regler, der skal øge incitamentet ved at gå i arbejde, når hun ikke kan arbejde.
- Det nytter ikke at sige sådan noget, når kommunerne ikke sender os videre i systemet. For det er billigere at have os på kontanthjælp end i ressourceforløb eller førtidspension. Det er kassetænkning, er jeg sikker på, siger Helen Schulze.
For femten år siden mistede hun sit job på et flygtningecenter, fordi hun ikke kunne få sine børn passet. Hun har altid slæbt på en tung bagage fra en svær barndom, der har givet hende psykiske skader. Samtidig er hendes helbred blevet værre og værre. Især de seneste år efter at have været sendt ud i praktik i køkken.
Nu er det sådan, at hun har fået hjemmehjælp til at vaskegulve, støvsyge og gøre toilet rent. Hun kan ikke gå uden sin rollator.
- Det har altid været et problem, at jeg er velformuleret i skrift, og når jeg taler. Men det er jo ikke det samme som, at jeg kan holde til at arbejde. Mit hoved kunne stadig læse jura, men mit skrog kan slet ikke holde til det, siger hun.