Eva Gabrielsson boede sammen med Stieg Larsson i 30 år. Men da de ikke var gift, gik de mange millioner fra bøgerne om journalisten Mikael Blomkvist og computerhackeren Lisbeth Salander til forfatterens far og bror, efter den populære forfatters død.
Nu er Gabrielsson blevet tilbudt 20 millioner svenske kroner for at bilægge striden én gang for alle. Men det tilbud har hun svaret var nej.
"Hun fik et tilbud og sagde nej tak," siger broderen, Joakim Larsson, ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
Eva Gabrielsson og venner af parret har ellers hævdet, at Stieg Larsson ville have ønsket, at det var hans samlever, der skulle arve ham.
Men fordi parret jo ikke havde papir på deres forhold vurderede en dommer, at pengene skulle tilfalde familien, selvom forfatteren aldrig så noget til dem.
Ved sin død var Larsson endnu ikke berømt uden for Sverige, men efter hans død, skulle han ifølge Svenska Dagbladet havde tjent op mod 130 millioner svenske kroner.
Det vides ikke, hvorfor Larssons samlever har sagt nej til pengene.