Det koster dyrt at starte karrieren i ledighedskøen.
Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning end dem, der ikke var ledige. Samtidig står langt flere helt uden for arbejdsmarkedet.
Ledigheden blandt de 'ungdomsledige' fra 1994 er i dag næsten dobbelt så høj sammenlignet med dem, der ikke var ledige i 1994 nemlig 5,3 procent mod 3 procent.
Samtidig har de unge ledige fra årgang 1994, der har fundet arbejde, haft en årlig erhvervsindkomst, der er markant mindre end indkomsten for dem, der ikke var ledige.
Der er tale om årligt lønefterslæb på 50-57.000 kroner alt afhængig af uddannelsesniveau.
Over et helt liv betyder det et indkomsttab på over én million kroner, anslår AE.
"Analysen dokumenterer, at det er meget vanskeligt for de unge, der havner i massiv ungdomsarbejdsløshed at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Helt op til femten år efter har de 'ungdomsarbejdsløse' stadig lavere beskæftigelseschancer og mange står uden for arbejdsmarkedet," skriver senioranalytiker Mie Dalskov Pihl.
Hun er bekymret over, at historien vil gentage sig for de 50.000 unge, der i dag er ledige.
"En del af denne gruppe vil have så svært ved at finde ud af arbejdsløsheden igen, at de vil blive langtidsledige. Frygten er, at en del af denne generation vil være mærket af ungdomsarbejdsløsheden en stor del af deres arbejdsliv på samme måde, som dem i 1990'erne havnede i massiv ungdomsarbejdsløshed," skriver Mie Dalskov Pihl.