Der er gang i svingdørene på landets skoler.
Lærere forlader kommuner uden arbejdstidsaftaler til fordel for kommuner, der har indgået en aftale med den lokale lærerforening om arbejdstiden efter den nye skolereform, der træder i kraft 1. august 2014.
Sådan lyder det fra Danmarks Lærerforening.
- Vi ved, at i de kommuner, hvor man har lavet en aftale, f.eks. i Lyngby-Taarbæk, er der rigtig mange lærere, der søger hen. Der er rift om pladserne på de skoler, fordi det giver en anden tryghed i forhold til at lave et godt stykke arbejde, siger næstformand Dorte Lange til Newspaq.
Den tendens bekræfter viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Simon Pihl Sørensen (S).
- Jeg har fået utrolig mange henvendelser fra lærere, der er meget interesseret i det, vi laver. Og jeg oplever generelt, at mange lærere i andre kommuner har svært ved at se sig selv i den virkelighed, de skal ud i, fordi de føler en mistillid, siger han til Newspaq.
Simon Pihl Sørensen har stået i spidsen for at få forhandlet aftalen med lærerne på plads - en aftale, der bl.a. betyder, at lærerne maksimalt kan komme til at undervise 780 timer årligt svarende til et gennemsnit på 26 undervisningslektioner a 45 minutter om ugen.
Desuden kan ledelsen maksimalt kræve, at lærerne er på skolen i 41 uger årligt og gennemsnitligt 32 timer om ugen.
Simon Pihl Sørensen er glad for aftalen og opfordrer andre kommuner til at trodse Kommunernes Landsforening (KL) og lave lokale aftaler med lærerne.
- Det er absurd at trække lærernes arbejdstidsforhold tilbage til industrisamfundet og stå på et krav om, at undervisningen bliver bedre, fordi lærerne skal forberede sig på et lærerværelse, hvor de skal stå i kø til kaffemaskinen, og kopimaskinen er gået i stykker, frem for derhjemme, siger han.
Samme opfordring kommer fra Danmarks Lærerforening.
- Vi ved ikke noget som helst om, hvilke arbejdsforhold, vi kommer til at arbejde under fra august. Det gør lærerne usikre på, om de kan levere en ordentlig vare over for de elever, de har ansvaret for. Kommunerne må tage ledelsesansvaret på sig og udstikke klare rammer for arbejdstiden, siger næstformand Dorte Lange til Newspaq.
I København, Århus, Horsens og Silkeborg kommuner har man også indgået arbejdstidsaftaler med de lokale lærerforeninger. Aarhus Kommune indgik i efteråret en aftale med den lokale lærerkreds om, hvordan lærernes arbejdstid skal tilrettelægges fra 2014.
Det har skabt tryghed og givet Aarhus-skoler en fordel i kampen om lærerne, fortæller formand for Aarhus Lærerforening, Jesper Skorstengaard.
- Hvis en lærer skal vælge mellem to stillinger i to forskellige kommuner, så er jeg ikke i tvivl om, at han vil vælge den kommune, hvor hans egen forening har været inde og forhandle en aftale, siger Jesper Skorstengaard.
Formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler understreger over for Newspaq, at kommunerne suverænt selv afgør, om de vil indgå lokale aftaler med lærerne.
- Men i KL synes vi, at det er uklogt at lave lokale arbejdstidsaftaler, som binder ressourcerne i folkeskolen, siger Michael Ziegler (K), der var KL's frontfigur i forårets lærerkonflikt og borgmester i Høje-Taastrup.
Han mener, at lærerne har opstillet et skrækscenarium, hvad angår arbejdet efter 1. august.
- Når lærerne oplever den nye virkelighed, vil de finde ud af, at mange ting fungerer på samme måde. Der er bare lidt større råderum til den enkelte leder. Men lige nu og her kan det godt være, at der er nogle, der synes, det er besnærende at arbejde et sted, hvor der er indført noget af det gamle, som de godt kan lide, siger Michael Ziegler.
Newspaq