Dette er en klumme og udelukkende udtryk for skribentens egen holdning
Hvis svaret er kvindelig værnepligt – hvad var så spørgsmålet?
Nåh jo! Ligestillingsministeren har jo udtalt, at vi skal have opbygget et stærkt forsvar, derfor skal vi have kvindelig værnepligt?! Her savnes argumentation?
Og da hun samtidig mener, at ”mænd skal frisættes fra den maskuline norm”, så er det jo helt oplagt, at forsvaret skal feminiseres!
Lad derfor al mulig anden argumentation forstumme. Kvindelig værnepligt er en strategisk fortsættelse af feminiseringen af hele det danske samfund fra vugge til grav.
Det handler om woke, og det er lige præcis hvad regeringen, det meste af folketinget og forligskredsen er - woke! Dog lige med undtagelse af LA og DD, som i 11. time har sagt fra overfor lige præcis den del i forsvarsforliget. Og det er særdeles klogt.
Min påstand er nemlig, at hele det politiske parnas, efterhånden ligger meget langt fra den almindelige danskers opfattelse af politisk korrekthed og Woke i dette og i mange andre politiske spørgsmål, hvilket Århus Universitet for nylig har vist i en undersøgelse.
Alt skal feminiseres
Intet rum eller steder i samfundet må være overladt til de maskuline værdier alene. Alle segmenter skal feminiseres, så maskuliniteten kan passiviseres og helst helt elimineres. Og feminismens argument for det er, at de maskuline værdier, er forkerte, ødelæggende, undertrykkende og endda giftige. Det er blandt andet grunden til at ligestillingsministeren har proklameret, at ”Mænd skal frisættes for den maskuline norm” underforstået, at den er i vejen for feminismens fremmarch.
Der er bare det ved det, at Forsvarets opbygning og kultur er bygget på stærke maskuline værdier for at kunne fungere i en krigssituation. I krig er det maskuline værdier som disciplin, mod, kalkuleret risikovillighed, aggression, konkurrence, stoiskhed og gensidighed, der bæres af det testosteron, som mænd har 16 gange mere af end kvinder.
Og maskuliniteten bærer egenskaber og værdier som fællesskab, ære, loyalitet og en høj grad af selvtillid. Maskulinitet er derfor en fuldstændig uundværlig kvalitet og kompetence i den militære kontekst og i et udviklende samfund, som skal stimuleres, udvikles og raffineres til den opgave, som mænd gennem århundreder har haft og fortsat skal bestride.
Maskulinitetens rum og overgangsritual
Derfor har maskuliniteten brug for rum i samfundet, som ikke skal forstyrres af erotiske og feministisk ideologiske holdninger og normer – og slet ikke en Metoo krænkelseskultur.
Her har Forsvaret altid haft en meget vigtig samfundssocial betydning. Værnepligten har gennem tiden været et vigtigt overgangsritual for mange store drenge, der har gjort dem til unge modne og ansvarlige mænd i en kontekst at sved, pis og geværolie. Hvor makeuppen var to grønne sløringsstifte og grønne kviste i hjælmen. Og hvor de har erfaret, at de kan 5 gange mere end de selv tror, og 10 gange mere end deres mor tror. Deres fædre (dem, der har haft en) ved godt, hvad de drenge kan.
Gennem de sidste 10 år har mange unge mænd, der er vokset op alene med deres mor, og et stærkt feminiseret skolesystem søgt ind i forsvaret, netop for at møde en god og sund maskulin kultur. En verden hvor de fraværende maskuline egenskaber gennem opvæksten kunne stimuleres og udvikles, gennem fysiske udfordringer, psykologisk militær disciplinering, opbyggelse af en intern musketerånd og et sammenhold, hvor alle kender hinandens styrker og stoler på hinanden selv i svære og udfordrende situationer.
Værnepligten har ikke brug for krænkelseskort og cancel culture
Værnepligten har derfor gennem alle tider været en meget vigtig udviklings- og modningsproces for unge mænds maskulinitet, manddom og samfundsforpligtelse.
Med kvinders værneret ved vi allerede nu, at frafaldet blandt kvinder er væsentlig højere end mænds, hvorfor det er tab af uddannelse, som unge sunde mænd kunne have fået. Hertil kommer at den feminine forstyrrelse, har fremkaldt de samme problematikker og krænkelsesparathed, som Metoo har medført i det civile samfund.
Både det forhold at kvinder, har været optaget på lavere fysiske krav og højde (hvilket nu er sidestillet) og samtidig medbringer krænkelseskortet, som en helt særlig licens til at passivisere en hvilken som helst mandlig værnepligtig eller befalingsmand/officer, skaber en problematisk psykosocial ubalance, som underminerer det vigtige militære miljø.
Hertil kommer den erotiske effekt og påvirkning, som altid er i spil, når kvinder og mænd er sammen. Det er især for mænd en upassende forstyrrelse, der fjerner fokus fra den nødvendige relationsopbygning uden emotionelle forstyrrelser, den militær uddannelse kræver.
Allerede på førstedagen ved indkaldelsen bliver alle værnepligtige i dag samlet i et auditorium, hvor de mandlige værnepligtige for læst og påskrevet om udvisning af helt særlige hensyn til deres kvindelige medrekrutter, og ikke mindst konsekvenserne ved en krænkelsesadfærd.
Det handler ikke om ligestilling, men feminisering
Den form for feminisering er jeg ikke tilhænger af. Især fordi, at det er helt op til den enkelte kvindelige værnepligtige at afgøre, hvad der er en krænkelse ud fra et dybt subjektivt perspektiv – og hvad værre er. Risikoen for, at det kan blive misbrugt, er absolut til stede.
Set i det lys er det ikke det mest afgørende at diskutere, om kvinderne kan klare strabadserne, eller en påstand om, at det giver et meget bedre samarbejde, at mænd og kvinder uddanner sig sammen, når det altid vil være på kvindernes præmisser. Det vil uden nogen form for diskussion være den feminine norm, der vil være gældende i den nye militære kultur. Og det vil være en forringelse.
Værnepligten skal kønsopdeles – bedst for alle parter.
Forsvaret er ikke en social naturhøjskole, hvor man laver rollespil og prøver grænser af. Det er ej heller en arbejdsplads på lige fod med alle andre civile arbejdspladser. Det er en militær uddannelse, hvor man kan risikere livet.
HVIS kvinder skal tilbydes muligheden for at aftjene en værnepligt/ret, så vil man få meget større gavn af, at kønsopdelte militærenheder uddanner sig og udvikler sig hver for sig. Det vil sikre især de maskuline vigtige værdier i udviklingen af de mandlige værnepligtige.
Mobiliseringsstyrken
Inden 2030 skal Danmark kunne stille en komplet Brigade for at leve op til NATOs krav. Det sker dels gennem en fast stående styrke og en mobiliseringsstyrke. Mobiliseringsstyrken, som alle værnepligtige indgår i, efter endt værnepligt, medmindre man vælger at træde ind i stående styrke, vil udgøre en stor del af den samlede forsvarsstyrke.
Flertallet af kvinder, der forlader forsvaret efter endt værnepligt, vil inden for en forholdsvis kort periode efterfølgende vælge at sætte børn i verden. Det indebærer, at man skal indkalde småbørnsmødre til at gå i krig, hvis ballonen skulle gå op. Og endnu værre begge forældre, hvis begge har aftjent deres værnepligt. Er det hensigtsmæssigt set i et samfundsperspektiv?
Er det derfor hensigtsmæssigt at trække kvinderne igennem en værnepligt, med risiko for, at de trækker sig på grund af børnene, når nu der er rigeligt med unge mænd, som kan have stor nytte af den?
Den feministiske bølge stopper ved værnepligten
Jeg mener, at spørgsmålet om kvindelig værnepligt derfor er båret af den ødelæggende feministiske bølge, som i disse år skylder ind over samfundet, hvor intet maskulint præget område, må stå urørt tilbage. Det har intet med ligestilling at gøre, men derimod aktivistisk feminisering, som allerede nu er et vilkår i en lang række offentlige samfundsinstitutioner. Ingen taler om ligestilling og kønslig balance i alle de feminiserede sektorer, fordi her er den feminine norm fuldt og helt implementeret. Fokus er derfor på de tilbageværende mandlige bastioner.
Så min helt klare position er, at værnepligt skal være forbeholdt unge mænd, og at hvis kvinder vil yde en tilsvarende samfundstjeneste i form af værnepligt/ret, må det være i rene kvindelige militære enheder med specifikke opgaver, eller i et civilværn, som støtte for civilforsvaret og totalforsvaret.
Vi må sammen ”råbe vagt i gevær” og anerkende, at vi som samfund har brug for stærke maskuline værdier, som især kan udvikles i Forsvaret.
Torben Haugaard er selvstændig erhvervsrådgiver Foto: Privat