Skrevet af Per Thiemann og Lars Igum Rasmussen
peth@avisen.dk | laig@avisen.dk

Danske kvinder har i årevis haft verdens dårligste chancer for at overleve, hvis de får kræft i æggestokkene. De danske læger retter sig nemlig ikke efter, hvordan man bedst behandler sygdommen, mener eksperter.

Behandlingen af kræft i æggestokkene blev senest kortlagt for to år siden. Selvom Sundhedsstyrelsen siden 1998 har anbefalet, at mindre hospitaler skal sende patienter med æggestokræft til fem specialiserede centre, udførte 24 hospitaler operationer for kræft i æggestokkene. Situationen med æggestokkræft viser tendensen for en lang række kræftformer i Danmark.

Stort er bedre end småt

Mange læger vil ikke erkende, at store centre giver bedre resultater end små afdelinger. Heller ikke selvom både danske og udenlandske undersøgelser viser det. Det mener Erik Søgaard Andersen, Aalborg Sygehus.

Hans undersøgelser viser, at patienter med æggestokkræft lever cirka 50 procent længere i Nordjylland, hvor man har samlet alle behandlinger hos eksperter på Aalborg Sygehus. Selvom dette kun svarer til 15 måneder, er det en helt afgørende forlængelse for patienterne, der ellers kun lever 31 måneder.

»Udenlandske undersøgelser viser endda, at det er bedre, at patienten kommer ind på en universitetsklinik, selvom et mindre hospital har lige så gode kirurger. På de store klinikker har man en meget velfungerende intensivafdeling og en blodbank lige rundt om hjørnet. Det hele er lige ved hånden,« siger Erik Søgaard Andersen.

De små må stoppe nu

En anden af landets førende eksperter mener, at det er indlysende, at de mindre sygehuse må stoppe.

»Kirurgerne på alle de mindre hospitaler kan ikke være eksperter i netop æggestokkræft. Det er helt logisk. Og disse operationer kræver den yderste ekspertise,« siger Bent Ottesen, der er professor i gynækologi og obstetrik på Rigshospitalet.

Han mener, at Danmarks dumpekarakterer i behandling af æggestokkræft er absurd. For det første burde Danmark have særligt fokus på sygdommen, fordi Danmark er et af de lande, hvor flest får sygdommen. For det andet er æggestokkræft et af de få kræftområder i Danmark, der ikke er ramt af mangel på læger og udstyr.

Derfor er der kun én forklaring på de mange resultater: at danske kræftlæger på mindre hospitaler i årevis har nægtet at stoppe med at operere.

Årsagen er helt banal. Lægerne vil ikke flytte deres arbejde til de store centre.

»Læger i New Zealand og Australien tager til England eller USA for at dygtiggøre sig. I Danmark vil mange ikke engang flytte over bælterne,« siger Bent Ottesen.

Nogle gange lader lægerne sig lokke af patienter, der ikke vil flytte hospital.

»Patienten er blevet tryg ved lægen på det lokale hospital og beder så inderligt lægen, om han ikke bare kan klare den operation. Så giver lægen ofte efter for patienten,« siger Bent Ottesen.

Dette ville slet ikke kunne lade sig gøre i for eksempel USA, hvor langt flere overlever æggestokkræft. Der nægter forsikringsselskaberne, som typisk betaler for behandlingen, at udbetale en cent, hvis ikke operationen foregår på et højt specialiseret center.

Længere vej for den syge

En af konsekvenserne ved den manglende specialisering er, at patientens vej gennem systemet bliver endnu længere, end den er i forvejen. Ved mistanke om kræft i æggestokkene burde en patient kunne tage en genvej gennem hele systemet, så hun med det samme kunne blive undersøgt på et af de specialiserede centre.

Det ville hurtigt kunne afkræfte mistanken eller klarlægge behov for behandling.

»Hvis min egen kone viste tegn på kræft i æggestokkene, ville jeg jo i princippet sørge for, at hun var til undersøgelse herinde på min afdeling samme dag. Tiden er jo afgørende. Forskellen til det forløb, patienter normalt gennemgår, før de kommer herind, er for stor,« siger Bent Ottesen.

Nægter at give slip

Horsens Sygehus er et af de hospitaler, der fortsat behandler patienter med kræft i æggestokkene. Også selvom Sundhedsstyrelsen vil have, at sygehuset sender patienterne til et af landets fem centre.

»Vi afleverer ikke godvilligt vores patienter til folk, der ikke beviser, at de er bedre end os,« siger Finn Hald, der er ledende overlæge på sygehusets gynækologiske afdeling.

Han er udmærket godt klar over, at sygehuset ikke følger myndighedernes retningslinjer.

»Jeg siger: Lad de hospitaler gøre det, som er bedst til det,« siger Finn Hald.

Resultaterne i Horsens er de seneste år kommet op på et meget højt niveau, mener Finn Hald.

»De store afdelinger siger, at deres resultater er gode. Jamen, så lad os se dem. Vores tal kan ikke bekræfte det med, at flere patienter giver bedre resultater. Og patienten er i bund og grund ligeglad med, om vi opererer 30 eller 100 patienter,« siger Finn Hald.

Lægerne på Roskilde Sygehus er helt enige.

»Jeg tror ikke på konklusionerne om, at antallet af patienter er afgørende. Der er både undersøgelser, der viser, at det betyder noget, og nogle, der viser det modsatte,« siger Charlotte Wilken, ledende overlæge på Roskilde Sygehus gynækologiske afdeling.