Regeringens krav om gensidig forsørgerpligt for samlevende kan drive en økonomisk kile gennem tusindvis af ellers velfungerende familier.
Konsekvensen kan blive, at flere børn vil opleve forældre, der flytter fra hinanden for at få økonomien til at hænge sammen.
Sådan lyder advarslen fra kommunernes socialchefer og Dansk Socialrådgiverforening på dagen, hvor regeringen lancerer sin stort anlagte reform af kontanthjælpssystemet.
"I dag ser vi folk, som bliver skilt for at undgå kravet om gensidig forsøgerpligt. Når den pligt også kommer til at omfatte samlevende, må man frygte, at flere par vil flytte fra hinanden," siger socialrådgivernes formand Majbritt Berlau.
8.000 straffes for parforhold
I dag kan man ikke få kontanthjælp, hvis man er gift med en person, som har en månedsløn på over 23.000 kroner. Er man gift, og har børn, må ægtefællen højst tjene 30.000 kroner.
Nu vil regeringen hente en stor del af finansieringen til kontanthjælpsreformen ved at udvide den gensidige forsøgerpligt til også at omfatte ugifte par, som bor sammen.
Det forventes af få konsekvenser for 8.000 kontanthjælpsmodtagere, der enten helt mister kontanthjælpen eller får den voldsomt beskåret.
"Det er et grundlæggende sundt princip, at man skal forsørge sig selv, og hvis ikke man kan det, skal man forsørges af sin familie, hvis det overhovedet kan lade sig gøre," siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til DR Nyheder.
Formanden for kommunernes socialchefer, Ole Pass, vurderer, at de nye krav åbner en ladeport for socialt bedrageri og tilsvarende øget kontrol fra kommunernes side.
"Man skubber de nuværende problemstillinger et hak udad og skaber et økonomisk incitament til at etablere forhold, hvor man som par unddrager sig den gensidige forsørgerpligt," siger han.
"Det bedste må trods alt være, at familierne bliver sammen, uanset om man er gift eller ej," siger Majbritt Berlau.
Kommuner får travlt med dyneløfteri
Både socialrådgiverne og socialcheferne havde hellere set, at ægtepar var blevet sidestillet med samlevende, så en persons ret til kontanthjælp ikke afhænger af vedkommendes familiære status.
"Hele opfattelsen af gensidig forsøgerpligt hører en anden tid til. Nu skaber man i stedet en meget stor gråzone, som stiller meget skarpe krav til, hvordan man definerer det at være samlevende," siger Ole Pass.
Regeringens forslag om udvidelse af den gensidige forsørgerpligt flugter med Venstres udspil til kontanthjælpsreform, og åbner dermed op for et bredt forlig i folketinget.
Spænder ben for jobmotivation
På sidelinjen står Enhedslisten, som deler bekymringen for en strøm af splittede familier og socialt bedrageri.
"Det vil få store sociale og familiemæssige konsekvenser. Jeg tror, at det vil få mange samlevende til at flytte fra hinanden - og i visse tilfælde afbryde forholdet, fordi der lige pludselig trænger sig en økonomisk afhængighed på i forholdet," siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.
Han undrer sig over, at forslaget kommer fra folketingets liberale og socialliberale partier, som ellers går meget op i at skabe incitament til at arbejde.
Med de nye regler risikerer to samlevende kontanthjælpsmodtagere at opleve et dyk i økonomien, hvis den ene får et job.
"Hvori ligger incitamentet nu for to samlevende eller gifte kontanthjælpsmodtagere til at få et arbejde? At fjerne den gensidige forsørgerpligt ville skabe et langt større incitament," siger Christian Juhl.
- Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fremlægger i dag en reform af kontanthjælpssystemet.
- Som led i reformen udvides den såkaldte 'gensidige forsøgerpligt' mellem ægtefæller til også at omfatte samlevende.
- Det betyder, at par, som bor sammen, er forpligtet til at sørge for hinanden, ikke kan få kontanthjælp, hvis den ene er i job, og har en månedsløn over 30.000 kr.
- Det forventes at få konsekvenser for 8.000 danskere, og spare staten for 360 mio. kr. årligt.