Regeringen sætter sin lid til, at kontanthjælpsreformen kan flytte tusindvis af danskere fra kontanthjælp og ud i arbejde.
Ellers er der ikke udsigt til at hente den milliard kroner, som regeringen har tænkt sig at få ud af reformen.
Alle de umiddelbare besparelser på blandt andet at nedsætte ydelsen for unge i alderen 25-29 år, så de sidestilles med studerende, og på at indføre forsørgelsespligt for samlevende, bliver nemlig ædt op af større udgifter til blandt andet uddannelse og mentorordninger.
Derfor er regeringens milliardoverskud afhængig af såkaldte "adfærdsændringer" hos de arbejdsløse.
- Det samlede provenu kommer først og fremmest fra, at der bliver færre kontanthjælpsmodtagere, fordi flere kommer i uddannelse eller i arbejde.
- Det giver færre udgifter til kontanthjælp og øgede skatteindtægter fra de personer, der med reformen kommer i arbejde, som det formuleres fra Beskæftigelsesministeriet.
Regeringens regnestykke er bundet op på, at der næste år flyttes 2500 arbejdsløse fra kontanthjælp og ud i beskæftigelse. Og i 2020 skal antallet af kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde, være oppe på 3900.
På samme måde skal der næste år være 1000 kontanthjælpsmodtagere, der kommer i uddannelse. I 2020 skal antallet være oppe på 4400.
Samlet set regner regeringen med, at kontanthjælpsreformen kan styrke den offentlige økonomi med 368 millioner kroner næste år, 976 millioner kroner i 2015 og lige over en milliard kroner i 2020.
Overskuddet ventes at blive brugt på regeringens konkurrenceevnepakke, der fremlægges tirsdag.
/ritzau/