Hvis tusindvis af arbejdsløse unge skal væk fra kontanthjælp og over i uddannelse, skal der være et tilbud til dem. Men regeringens eget skræddersyede tilbud til kontanthjælpsmodtagere - en fleksuddannelse for skoletrætte og bogligt svage - er forsinket.
Dermed risikerer regeringen at spænde ben for sin egne reformplaner.
Både Danske Erhvervsskoler og fagforbundet 3F, der organiserer mange ufaglærte, er nervøse. De frygter, at kontanthjælpsreformen bliver en fiasko, hvis ikke det nye tilbud, som giver unge mulighed for at kombinere moduller fra forskellige uddannelser, er klar til tiden.
"Des længere regeringen venter, jo længere væk fra arbejdsmarkedet risikerer de unge at komme," mener Per Christensen, der er forbundssekretær i fagforeningen 3F.
At få unge i uddannelse er et af de mest centrale mål med det oplæg til en reform af kontanthjælpen, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) præsenterede i sidste uge.
Reformen skal efter planen træde i kraft til årsskiftet. Men fleksuddannelsen, der skal favne en stor del af de ressourcesvage unge, kan tidligst tage imod elever knap et år efter.
De unge risikerer altså præcis det, som regeringen vil forhindre - at blive parkeret på kontanthjælp.
"Det er ærgerligt. Fleksuddannelsen kan ikke blive iværksat hurtigt nok," siger Per Christensen fra 3F.
Synd for alle
Den forsinkede fleksuddannelse kan give beskæftigelsesministeren dobbelt hovedpine.
Uden uddannelsen får hun svært ved at nå målet om, at alle unge skal uddannes. Men hun får også svært ved at få de unge ned på en SU-lignende ydelse.
Helt konkret regner Mette Frederiksen med, at 4.600 tidligere kontanthjælpsmodtagere vil sidde med næsen i bøgerne om fire år. Det giver 296 millioner kroner til regeringens Vækstplan DK, der skal skabe flere private job.
Men regnestykket går ikke op, hvis de svageste unge ikke har et reelt alternativ til kontanthjælpen.
"Det er problematisk, at fleksuddannelsen er forsinket," siger Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler.
"Vi frygter, at kommunerne vil presse ikke-uddannelsesparate unge ind på erhvervsuddannelserne, fordi der ikke er et alternativ."
Sker det, mener han, at de unges chance for at få en uddannelse bliver forværret.
"Konsekvensen for den enkelte vil være, at han eller hun får endnu et nederlag på grund af et frafald. Konsekvensen for holdet vil være, at den ikke-uddannelsesparate elev trækker både energien og kvaliteten ud af undervisningen," siger direktøren for Danske Erhvervsskoler.
Folkeskolen skyld i forsinkelsen
Fleksuddannelsen er en af de ting, regeringen har lovet i regeringsgrundlaget.
Folketinget skulle behandle lovforslaget i foråret, men i starten af februar meddelte undervisningsminister Christine Antorini (S), at lovarbejdet er blevet forsinket blandt andet på grund af hendes udspil til en reform af folkeskolen.
Hun understregede samtidig, at fleksuddannelsen er "helt afgørende" for regeringens mål.
"Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hvor den unge kan gennemføre moduler indenfor ungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler, der tilsammen skal udgøre en fuld ungdomsuddannelse.
Kilde: Regeringsgrundlaget