Klimatilpasningen i Danmark er utilstrækkelig, og det gør os sårbare over for ekstreme vejrbegivenheder som de oversvømmelser, vi ser i Tyskland. Sådan lyder kritikken fra flere eksperter og organisationer.
Det skriver Infomation
En af dem er Theis Raaschou Andersen, der er forskningschef hos Forskningscenter for byggeri, energi, vand og klima ved VIA University College.
– Dele af samfundet er ikke klar til de mere ekstreme vejrforhold, der vil komme. Problemet i Danmark – og det er det samme i Tyskland – er, at vi historisk har indrettet samfundet efter et her og nu-billede. Men verden er hele tiden foranderlig. Vi har meget svært ved at acceptere det faktum, siger han til avisen.
Kvaliteten af kommunernes klimatilpasningsplaner er også for svingende, fordi der mangler national koordination på området, lyder det fra Toke Emil Panduro, som er seniorforsker på Aarhus Universitets Institut for Miljøvidenskab og forsker i klimatilpasning.
– Nogle steder har en kommune besluttet sig for et niveau af klimasikring og nabokommunen for et andet. Det clasher. Der mangler en grundlæggende enighed om, hvordan vi skal indrette Danmark efter klimaforandringerne,«siger han.
Også Kommunernes Landsforening (KL) mener, at klimatilpasningen skal op i gear. De henviser til Birgit Stenbak Hansen, som er formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg og derudover borgmester i Frederikshavn. Hun mener, at den nuværende uigennemskuelige regulering på området, blandt andet hvad angår finansiering af klimatiltagene, har medført, at der »ganske enkelt sker for lidt« på klimatilpasningsfronten.
Sidste år igangsatte et bredt politisk flertal arbejdet med en samlet dansk klimatilpasningsplan mod de stormfloder og skybrud, som Danmark i stigende grad vil blive ramt af som følge af klimaforandringerne. Målet er ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) »en klimatilpasning, som er klog, langsigtet, og som hænger sammen«. Men der er først lagt op til, at forhandlingerne skal gå i gang i 2022.
Et af problemerne med den danske klimatilpasning er, at den nuværende lovgivning er for uklar, mener Toke Emil Panduro fra Aarhus Universitet.
Som udgangspunkt er det lodsejerne selv, der skal betale for klimasikringen af deres grund. Ofte vil det være privatpersoner, medmindre grunden er kommunalt eller statsligt ejet. Det har i flere tilfælde skabt modvilje mod klimatilpasningsprojekter eller bureaukratiske hårdknuder om, hvem der skal betale dem.
– Der er behov for en statslig koordinering og finansiering af dele af projekterne, siger Toke Emil Panduro og tilføjer:
– Lige nu er det mest sandsynligt, at vi en dag kommer i en situation, hvor vi ikke er særligt godt beskyttet. Vi er ikke klar til meget store hændelser, det rigtig grimme, som vi så i Tyskland. Stormfloden Bodil i 2013 var ubehagelig, men det kan blive meget værre.
Dansk Industri (DI) foreslår ligeledes, at der bør samarbejdes mellem kommunerne, hvor finansieringen skal fordeles mellem det offentlige på den ene side og virksomheder og borgere, der vil blive berørt af eventuelle oversvømmelser, på den anden side.
– Men der vil også være behov for penge fra staten eller en finansiering via afgift på forsikringer, som vi kender det fra stormflodsfonden, udtaler Karin Klitgaard, underdirektør i DI, i en pressemeddelelse.
Erfaringen i KL er også, at der er brug for flere finansieringsmuligheder, og at reguleringen på området bliver mere sammenhængende, fortæller Birgit Stensbak Hansen.
– Lodsejerne skal have bedre lånemuligheder, og de statslige rammer, der beskriver, hvordan de skal fordele udgifterne, skal være mere gennemskuelige, siger hun.
– Og så skal klimatilpasning ikke høre ind under kommunernes anlægsloft, som det er tilfældet i dag. Ellers bliver det et urimeligt valg mellem skoler, børnehaver, plejehjem og klimatilpasning.
Problemet er, ifølge Theis Raaschou Andersen fra VIA University College, at virkelighedens klimaforandringer indhenter os, og at der generelt er manglende forståelse for, hvilke forandringer i vind og vejr, vi står over for i Danmark. Det betyder, at vi i dag ikke er tilpas forberedte til de ekstreme vejrhændelser, mener han.
– Jeg er ikke inde i alle de enkelte kommuners klimatilpasningsplaner, men dem, jeg har læst, virker ganske fornuftige og gode. Planerne kan eksempelvis dække en 100-årshændelse i 2050. Problemet er dog, at en 100-årshændelse ikke er statisk, men ændrer sig løbende. Så en 100-årshændelse i dag, er måske fremtidens 50-årshændelse. De ting, der er planlagt, bliver derfor hurtigt outdatede, siger han.
– Der skal derfor løbende foretages en politisk vurdering af, hvor stor en risiko, vi vil forberede os på samt betale for. Den store diskussion i Danmark, tror jeg, bliver, når vi skal tale om tilbagetrækning. Altså hvilke områder, vi ikke kan beskytte og derfor i stedet må opgive til beboelse.
Vikarierende miljøordfører i Socialdemokratiet Malte Larsen understreger, at klimatilpasning er »en bunden opgave« for regeringen.
– Det har vi virkelig fået aktualiseret med oversvømmelserne i Tyskland, siger han.
Han peger på, at partierne bag den brede politiske aftale om klimatilpasning fra 2020 må mødes efter sommerferien og her vurdere, om der er brug for hurtigere eller mere ambitiøse forhandlinger, som SF foreslår:
– Det vigtigste for os er, at der sker noget på det her område, og vi får lavet noget, hvor både kommuner og privatpersoner kan se sig selv i løsningerne, siger han.