Bliver kræftpatienter behandlet til tiden eller ej? Det spørgsmål er svært at svare på for hospitaler i Region Hovedstaden.
Kontrollen med om kræftpatienterne behandles til tiden, er reelt brudt sammen i regionen, efter at det nye it-system Sundhedsplatformen er blevet indført. Det skriver Politiken mandag.
For ti år siden lovede regionerne i en aftale med regeringen, at kræftpatienter skulle behandles uden unødig ventetid i såkaldte kræftpakkeforløb.
Samtidig er hospitalerne forpligtet til at overholde loven om maksimale ventetider.
Men Sundhedsplatformen, der overtog registreringen for 14 måneder siden, har betydet, at hospitalerne har mistet overblik og viden på begge områder.
Et af problemerne er, at datoer, for hvornår en kræftpatient er henvist, undersøgt og opereret, kun i mindre omfang bliver registreret i Sundhedsplatformen.
I de første tre måneder af 2017 har Region Hovedstaden kun registreret 505 forløb med kræftpatienter. Normalt bliver der i den periode behandlet omkring 1200 patienter.
Når det gælder kvinder med brystkræft, som behandles på Herlev Hospital og Rigshospitalet, har regionen kun oplysninger om 79 patientforløb.
Det er til trods for, at der normalt behandles mindst tre gange så mange i årets første kvartal.
Og på Rigshospitalet er der ifølge Politikens oplysninger stort set ikke blevet registreret oplysninger om pakkeforløbene for brystkræftpatienter, siden Sundhedsplatformen blev taget i brug i oktober.
- Der ligger mere end 1000 sager med patienter, som ikke er registreret, siger Henrik Flyger, der 1. juni blev chef for den brystkirurgiske afdeling på Herlev Hospital og Rigshospitalet til Politiken.
Svend Hartling, der er koncerndirektør i Region Hovedstaden, siger, at det er hospitalernes ansvar at sikre, at de overholder loven om maksimale ventetider.
Men han erkender, at der er et problem med registreringen af kræftpakkeforløbene.
- Det er da indlysende et problem. Vi arbejder benhårdt på at løse det, siger han til Politiken.
/ritzau/