Clipse, Cosmopol, lørdag kl. 19
Brødrene Malice og Pusha T præsterede i 2006 det, der overalt blev kåret som årets hiphopalbum.
Adskillige steder hyldede anmeldere ligefrem ’Hell Hath No Fury’ som det bedste udspil overhovedet - genrer eller ej. Retfærdigvis.
Med de mest beskidte og råkoldeste beats i lang tid fra start-00’ernes producerteam nummer ét, The Neptunes, har Clipse næret rapgamet med en usentimental, referencerig og ofte vittig dokumentation af livet som narkohandler og svigter i sydstaten Virginia. Tilsat lyrisk fængende omkvæd, der ingensteds leflede for kommercielle lyster.
Det var altså med et vist forventningspres, at de to sorte stoddere indtog scenen i Cosmopol-teltet lørdag aften, og lad det være skrevet med det samme - det stod de imod og tæmmede.
Igennem sølle 45 minutter beviste Clipse, at duoen hungrer efter en anden ramme end den junkie-livsstil, de lægger længere og længere bag sig dag for dag. Ikke for meget blær, en saftkraftig levering af rim og punchlines og en klar begejstring over at spille for tusinder af skandinaviske sympatisører.
Indledningen på koncerten var decideret forrygende, og numre som ’Momma, I’m So Sorry’ og ’Chinese Newyear’ fik fredstegnene til at flagre under den beduggede teltdug.
Pusha T og Malice havde travlt med at prise publikum som det bedste på deres maraton-turné i Europa, men det rokker dog ikke ved, at de ikke for alvor rystede liv i masserne.
De havde chancen, men valgte at forlade scenen uden deres måske stærkeste kort, ’Trill’. Muligvis på grund af en emsig Cosmopol-politik, der skulle gøre rum til næste navn på scenen.
Desuden druknede de minimale detaljer i The Neptunes’ geniale produktioner også i det mudderbefængte telt. Så fuldkomment var det altså ikke, men Clipse indfriede trods alt forventningerne om årets (hidtil) bedste rapkoncert på Roskilde.
Og som brødrene gentagne gange .og ganske traditionelt for deres profitfokuserede felt - annoncerede undervejs i det urimeligt korte sæt: »Tjek ’Hell Hath No Fury’« - når De nu gik glip af koncerten.