I mange måneder har der været slukket for den uafhængige kontrol med en væsentlig del af Forsvarets Efterretningstjenestes arbejde.
Det tilsyn, der har opgaven, oplyser til Ritzau, at der fortsat ikke udøves kontrol med efterretningstjenestens indhentning af såkaldte rådata.
Sidste vinter besluttede Tilsynet med Efterretningstjenesterne at stoppe op. Dels blev alle igangværende kontroller indstillet. Og dels blev det besluttet ikke at iværksætte nye kontroller.
Opbremsningen skyldes, at der er opstået tvivl om, hvad tilsynet må beskæftige sig med i sin rolle som vagthund. Det fremgår af tilsynets redegørelse fra juni i år.
I redegørelsen står, at tilsynet i februar sendte et brev til forsvarsministeren og bad om en afklaring.
Men henvendelsen er endnu ikke blevet besvaret, oplyser tilsynet.
I sommer oplyste Forsvarsministeriet ellers i en mail, at man forventede at sende et svar til tilsynet "snarest".
Ministeriet har mellem jul og nytår ikke kunnet besvare Ritzaus spørgsmål om sagen.
Den militære efterretningstjenestes arbejde med rådata er ret omfattende. Rådata er for eksempel kommunikation i fiberkabler.
Efter oplysningen om opbremsningen konkluderede Pernille Boye Koch, der er forskningschef på Institut for Menneskerettigheder, at der er sket et alvorligt knæk med kontrollen.
- Det er en relativt central del af efterretningstjenesterne, som lige nu ikke er under kontrol. Og det er bemærkelsesværdigt og problematisk, at man ikke har fået afklaret det hurtigere, sagde hun til Berlingske i juni.
Noget lignende udtalte en juridisk professor ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter.
Det usædvanlige stop for kontrollen kan føres tilbage til affæren om en alarm fra en eller flere whistleblowere om mulige lovbrud i Forsvarets Efterretningstjeneste.
På grund af mistanken blev spionchef Lars Findsen og andre topfolk hjemsendt i sensommeren 2020. Senere nåede tre landsdommere i en hemmelig undersøgelse frem til, at der ikke var noget at bebrejde de hjemsendte.
Men de tre landsdommeres forståelse af loven kan få konsekvenser for tilsynets kontrol, skrev en fjerde landsdommer, nemlig tilsynets formand, Michael Kistrup, i redegørelsen sidste sommer. Derfor bad han om en afklaring.
- Det er afgørende for tilsynet, at der er klarhed og åbenhed om tilsynets kompetenceområde, skrev Michael Kistrup.
/ritzau/