Kommuner vil være det nye Horsens

Madonna er en af de verdensstjerner, som har placeret Horsens centralt på det kulturelle danmarkskort.  (Foto: Foto: Claus Bonnerup/Polfoto)

Horsens forvandling fra fængselsby til kulturby vækker misundelse hos andre borgmestre, der vil gøre kommunen kunsten efter. Det er dog svært at sige, om det er kulturen, der har gjort udslaget.

Bob Dylan, Madonna og Metallica. Der er nærmest ingen grænser for, hvilke navne der siden årtusindskiftet har givet koncert i den tidligere fængselsby Horsens.

I samme periode er der sket en voldsom vækst i antallet af indbyggere i kommunen, der alene i de sidste syv år er vokset fra 78.000 til 85.000 borgere.

Som Ugebrevet A4 skriver i dag, vil en række borgmestre bruge netop kulturen til at lokke nye borgere til, og her er Horsens et forbillede for mange.

”Et af formålene med at bruge penge på kultur er at tiltrække nye borgere til kommunen. For eksempel er Horsens gået fra at være kendt for et fængsel til at være kendt for kulturelle aktiviteter. Den omvæltning er det ikke uinteressant at lade sig inspirere af,” siger Claus Omann Jensen, borgmester i Randers Kommune.

Kulturglade borgmestre

Flere eksperter, som Ugebrevet A4 har talt med, advarer dog mod at tro, at flere penge til kultur lokker nye skatteborgere til.

”Ikke mindst Horsens bliver brugt som eksempel på, at man kan bruge kulturen til noget. Men det er vanskeligt at føre bevis for, at succesen i Horsens er en effekt af satsningen på kultur. For hvor mange borgere betyder det kulturelle egentlig noget for, hvor man bosætter sig? Spørger Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og fortsætter:

”Andre faktorer er formentlig langt vigtigere, såsom boligmarkedet, hvor man bor i forvejen, og hvor man kan få arbejde. Kulturen flytter formentlig ikke helt så meget, som de kulturglade borgmestre går og tror.”

Samme melding lyder fra Christian Hjorth-Andersen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og forfatter til bogen ’Hvad koster kulturen?’.

”Der er ingen grund til at tro, at kulturtilbud påvirker folks bosætningsmønstre i nævneværdig grad. Det har kommunalpolitikere sagt i mange år, men de har ikke noget at have det i,” siger han.

Ingen af de eksperter, Ugebrevet A4 har talt med, kender til undersøgelser, der viser, hvilken rolle det lokale kulturudbud spiller for tilflytningen.

Horsens: Boligpriser spiller ind

I Horsens er man da også helt med på, at det ikke nødvendigvis er de store kulturbegivenheder, der har lokket de mange nye indbyggere til.

”Der er bestemt ingen automatisk sammenhæng mellem kulturinvesteringer og byvækst. Men det spiller ind på linje med en række andre faktorer,” siger kommunaldirektør Niels Aalund.

”Vores tro er, at det er et samspil mellem det image, vi har oparbejdet, vores gode placering i Østjylland og de attraktive boligpriser, der har gjort det,” siger han.

I 2008 gennemførte kommunen en analyse blandt tilflytterne til kommunen. Her blev de bedt om at svare på, hvilke faktorer der havde fået dem til at vælge netop Horsens. 37 procent svarede, at muligheden for kulturelle oplevelser havde afgørende eller helt afgørende betydning for valget.

En endnu større andel pegede dog på blandt andet kommunens geografiske placering, deres arbejde, indkøbsmuligheder og boligpriserne.