Boligorganisationer, socialrådgivere og landets største kommune glæder sig over en ny aftale, der skal forhindre, at økonomisk trængte lejere smides ud af deres boliger.
Som led i finanslovforhandlingerne ventes regeringen og Enhedslisten lørdag at færdiggøre en aftale, der ifølge Politikens oplysninger giver kommunerne mulighed for i en periode at betale en del af lejeres husleje.
Det vækker stor glæde hos overborgmesteren i København, der tidligere på året efterspurgte netop denne mulighed.
- Det er godt for de borgere, der undgår den voldsomme sociale deroute, det er at blive sat på gaden, siger Frank Jensen (S) til Politiken.
Københavns Kommune har alene i årets første halvdel haft 300 udsættelser.
På spørgsmålet, om alle udsættelserne nu vil kunne undgås, svarer Frank Jensen:
- Vi kommer tæt på.
Jesper Nygård, direktør for KAB, der repræsenterer en række storkøbenhavnske boligorganisationer, mener, at aftalen "for alvor kan få kurven til knække", skriver Politiken.
Også formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post kalder over for Politiken aftalen "utrolig positiv".
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.