Som kommunalt ansat kan du blive tvunget til at stille dig op i ledighedskøen.
Kommunerne må nemlig nedlægge stillinger og afskedige ansatte, hvis ikke regeringen imødekommer kommunernes ønske om at hæve skatten.
Så kontakt lyder meldingen fra formand i Kommunernes Landsforening (KL), Erik Fabrin (V).
Regeringen har afvist et ønske fra 42 ud af landerts 98 kommuner om at forhøje kommuneskatterne næste år, og det får konsekvenser, advarer Erik Fabrin.
"Når 85 procent af vores udgifter er løn, så betyder serviceforringelser afskedigelser," siger han til Børsen.
Han illustrerer udtalelsen med, at det kan koste 15 lærere jobbet, at én kommune må skære en time væk i folkeskolen.
Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) har meldt klart ud, at kommuneskatterne til næste år højst må stige med 500 mio. kr., selvom kommunernes ønske ligger på 2 milliarder kr.