Kommuner kan få meget mere ud af at fastholde mennesker på kontanthjælp frem for at tildele en førtidspension.
Det skriver netmediet NB Økonomi.
Det er regler i loven om kommunal udligning, som fordeler penge mellem landets kommuner, der udløser bonussen. Helt præcist kan en kommune i hovedstadsområdet få 37.000 kroner ekstra på et år, hvis en borger bliver på kontanthjælp i stedet for at få førtidspension. Andre steder i landet kan den kontante belønning være helt op til 67.000.
- Det her er jo det glade vanvid. Det forklarer måske, hvorfor man i nogle kommuner helt bevidst har holdt alvorligt syge borgere og borgere med meget ringe arbejdsevne på kontanthjælp i årevis uden at sørge for, at de bliver afklaret og uden at give dem en førtidspension, siger Finn Sørensen, beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, til NB Økonomi.
Minister ser på sagen
Baggrunden for bonussen hænger sammen med, at kommuner får ekstra penge for borgere, der i tre ud de seneste fire år har haft en indtægt på under 60 procent af den såkaldte medianindkomst. Beløbet, som bruges til beregningen for 2018, er en årsindtægt på 136.000 kr. Og da kontanthjælpen er under det beløb, mens førtidspensionen er over, kan det altså give ekstra penge til kommunen, når borgere er på kontanthjælp frem for førtidspension.
Tallene fremgår af en analyse fra seks østjyske kommuner, som NB-Økonomi har haft adgang til.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) mener, at det ikke er en god idé, at kommuner kan have en økonomisk interesse i at fastholde folk på kontanthjælp.
"Jeg er meget optaget af, at kommunerne har en økonomisk tilskyndelse til at få ledige i beskæftigelse. Det er netop ambitionen bag reformen af refusionssystemet på området og også en vigtig parameter for Finansieringsudvalgets arbejde med udligningen. Regeringen afventer udvalgets rapport, før vi tager stilling til mulige ændringer i udligningssystemet,” skriver økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) i en mail til NB Økonomi.