I efteråret flyttede Siff Linnea Henriksen i hast ind i sine forældres sommerhus nær stranden i Hornbæk.
Det var en nødløsning efter, at den 51-årige kontanthjælpsmodtager havde været tvunget til at flytte flere gange. Først boede hun i en lejlighed med skimmelsvamp. Da hun skulle flytte derfra, blev hun bedraget af en udlejer, som ikke ejede den bolig, han lejede ud. De penge, Linnea havde sparet sammen til indskud, var væk.
Linnea er en af de mange kontanthjælpsmodtere, der rammes af, at kommunerne har sparet på enkeltydelserne. Det er for eksempel støtte til husleje, indskud eller særlige akutte udgifter, som kan ramme kontanthjælpsmodtagere.
Læs også: Hjælpen til de svageste skrumper
I november lykkedes det Linea at finde en ny bolig hos en privat udlejer, men da opsparingen er væk, søgte hun kommunen om hjælp. Hendes sagsbehandler i jobcentret bekræfter forløbet og bakker hende op i en støtteskrivelse.
"Linnea opholder sig på nuværende tidspunkt i sine forældres sommerhus og er reelt boligløs. Hun har været skrevet op hos Boliggården og Boligselskabet Nordkysten i to et halvt år. Der er lang venteliste begge steder," skriver jobkonsulenten og slutter med:
"Jeg håber, I vil imødekomme Linneas ansøgning om enkeltydelse."
Det kolde sommerhus
Men en anden afdeling i kommunen, Ydelsescentret, gav afslag i december. Først en gang og så igen. I afslaget står:
"Vi lægger vægt på, at du har en bolig," og "Vi er opmærksomme på, at du har oplyst, at din nuværende bolig tilhører dine forældre, og at du må fraflytte boligen, når dine forældre kommer hjem. Du oplyser imidlertid ikke, hvornår dette sker. Vi vurderer på den baggrund, at du ikke er i en akut situation."
Det er blevet mere almindeligt, at kommunerne giver afslag på støtte til enkeltydelser som sygebehandling, flyttehjælp eller tilskud til begravelse. På fem år har kommunerne skåret over 800 millioner kroner væk af støtten til økonomisk trængte.
Læs også: Socialchefer: Kontanthjælpsmodtagere må selv spare op
Afslaget på flyttehjælp ramte Linnea hårdt.
»Jeg brød fuldstændig sammen. Det er gået hurtigt ned ad bakke, mens jeg har været boligløs. Der er koldt og fugtigt i sommerhuset, og det er mine forældres. Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal bo her,« siger Linnea og fortæller, at hendes møbler og ejendele er stuvet sammen i sommerhusets garage.
Et sommerhus er tag over hovedet
Annelise Matthiasen, der er områdeleder i Ydelsescenteret i Helsingør Kommune, må af hensyn til tavshedspligten ikke kommentere den konkrete sag. Men siger generelt, at kommunen ikke opfatter folk som boligløse, når de bor i et sommerhus om vinteren.
- Hvis man bor i et sommerhus, bliver man ikke opfattet som hjemløs. Det er lige meget, om det er ulovligt. Den sociale lovgivning tager ikke hensyn til, om folk bor lovligt eller ulovligt, men om man har tag over hovedet. De to lovgivninger støder sammen, forklarer områdelederen og oplyser, at Helsingør aldrig ville henvise hjemløse til at bo i sommerhus. Men nogle vælger selv at flytte ind.
Spar selv op til indskud
Annelise Matthiasen oplyser, at kontanthjælpsmodtagere generelt selv må spare op til indskud, når de skal flytte. Ellers må de låne i banken som alle andre. Men Linnea kan ikke låne penge. Hun er havnet i RKI som dårlig betaler, fordi hun ikke har betalt en elregning til DONG.
I afslaget skriver ydelsescentret også, at de ikke vil betale indskud, fordi Linea har cirka 24.000 kroner til gode fra indskud, som bliver udbetalt i januar.
Men Linea og en kvinde, hun boede sammen, fortæller begge, at ikke mente, de nogensinde ville få indskuddet tilbage.
Deres tidligere udlejer er meldt til politiet for bedrageri, og sagen om tilgodehavendet er havnet i boligretten. Skulle Linnea uventet få udbetalt de 24.000 kroner, betaler hun gerne det indskud tilbage, som hun har ansøgt Helsingør Kommune om, fortæller hun.
I et brev til kommunen har hun skrevet, at udlejeren kan overføre pengene direkte til kommunen og beder om et kontonummer.
Men Helsingør Kommune fastholdt afslaget.
Lejligheden gik til en anden, og Linnea måtte blive boende i sommerhuset.
Ramt af sukkersyge, depression og kræft
Den jobkonsulent i Helsingør Kommune, der anbefalede, at Linnea fik støtte til en bolig, pegede også på, at det var vigtigt for hendes helbred at flytte.
"Linnea har flere konkurrerende lidelser. Uregulerbar sukkersyge, depression, rystesyge og er tidligere behandlet for kræft i hånden. For at beskæftigelsesfremmende tiltag kan iværksættes, og hendes helbred blive stabiliseret, vurderes det, at hun har brug for en bolig for at få mere struktur i hverdagen," skrev jobkonsulenten i støtteskrivelsen.
Linnea synes også selv, at hun bliver mere syg af at bo i sommerhuset.
- Jeg er diabetiker og bruger pumpe og er afhængig af at få udstyr tilsendt. Men jeg har ikke en fast adresse. Jeg har fået mindre energi og kræfter. Socialt er det en by i Rusland at bo i sommerhuset, siger hun.
Linnea kan få dagbøder
For at sikre sig, at Linnea ikke snyder med kontanthjælp, forlanger Helsingør Kommune, at hun en gang om ugen fortæller, hvor hun opholder sig.
Den 20. februar konstaterede kommunens kontrolgruppe, at hun på nær tre nætter havde opholdt sig i sommerhuset i perioden fra den 5. december 2014 til dem 12. februar 2015. I brevet skrev kommunen, at hun ifølge CPR-loven havde fast opholdssted i sommerhuset.
Linnea er nu bange for at blive smidt ud af sommerhuset. Ifølge Planlovens §40 og 51a kan kommunen forlange, at hun skal flytte i løbet af fjorten dage, fordi hun bor ulovligt. Gør hun ikke det, skal der efter loven gives tvangsbøder.
- Jeg bor ulovligt og skal være ude herfra. Så står jeg faktisk på gaden. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, siger hun.
For nylig holdt Linnea endnu et møde med Helsingør Kommune. Her nævnte kommunen blandt andet mulighed for en handicapvenligbolig.
Men der er ikke sket noget siden. Linnea ved stadig ikke, om hun kan få en bolig eller bliver hjemløs og tvunget ud af sommerhuset.
Siff Linnea Henriksen har sendt mange breve og dokumenter til Avisen.dk. Blandt andet har redaktionen læst afslagsbrevet fra Helsingør Kommune, støtteskrivelsen fra jobkonsulenten og ansøgningsbreve.
Redaktionen har valgt ikke at nævne konkrete medarbejdere med navn. Helsingør Kommune må af hensyn til tavshedspligt ikke udtale sig i konkrete sager. Avisen.dk kan derfor kun læse kommunens begrundelse for at give afslag i de konkrete dokumenter. Det er ikke muligt at se om andre forhold, der ikke er beskrevet, spiller ind.