Boligorganisationen KAB har fået støtte af SATS-puljen til et projekt, som skal forhindre, at folk bliver hjemløse.
Men det er en svær opgave. Og den bliver endnu vanskeligere, når folk får afslag af Københavns Kommune, når de søger om enkeltydelser, som for eksempel hjælp til at flytte, betaling af enkelte regninger eller depositum.
Og begrundelserne halter, lyder det fra projektmedarbejder og gældsrådgiver Tina Hartvig Pedersen.
- Det er rigtigt grelt for øjeblikket. Jeg ser hæslige enkeltsager, siger hun og undrer sig jævnligt over afslag.
Tina Hartvig Pedersen kender lovgivningen grundigt og ved, hvordan sagsbehandlere i kommunerne arbejder.
Før hun blev ansat i SATS-puljeprojektet, arbejdede hun i over 10 år som kommunalt ansat. Men de seneste år har hun set flere eksempler, hvor hun fagligt ikke forstår, hvorfor folk får afslag på enkeltydelser.
Det er blevet mere almindeligt, at kommunerne giver afslag på støtte til enkeltydelser som sygebehandling, flyttehjælp eller tilskud til begravelse. På fem år har kommunerne skåret over 800 millioner kroner væk af støtten til økonomisk trængte.
Tina Hartvig Pedersen har i anonymiseret form delt tre eksempler på afslag med Avisen.dk for at vise, hvilke problemer hun oplever.
Spar op af ingenting
Den ene sag drejer sig om en arbejdsløs københavnsk kvinde, der bor i en lejlighed i KAB.
Da dagpengene løber ud, har hun vanskeligt ved at betale husleje. Kommunen hjælper hende midlertidigt med huslejen i sommeren 2014 og beder hende om at finde en billigere lejlighed. Det lykkedes, men da hun søger om hjælp til at få dækket enkelte udgifter ved flytningen, hvor hun har dobbelt husleje, får hun afslag fra kommunen.
Sagsbehandleren skriver: ”Flytning er ikke en uforudsigelig udgift,” ”det formodes, at du har indskud til gode hos boligselskabet,” og ”du er ikke udsættelsestruet på grund af huslejeassistancen.”
Ifølge Tina Hartvig Pedersen rummer afgørelsen flere fejl.
- Kvinden har ikke haft reel mulighed for at spare op til huslejen. Det ved kommunen, og det har afgørende betydning for hendes livsførelser og muligheder for at klare sig i fremtiden at få en billigere bolig, siger hun.
Det er også tvivlsomt, om kvinden har indskud til gode, når hun flytter fra lejligheden. Skulle hun få penge retur, vil det først være flere uger efter, at hun skal betale indskud i den nye lejlighed. Fastholder kommunen afslaget, er kvinden i reelt fare for at miste sin bolig, mener Tina Hartvig Pedersen.
Mand med social angst skal spise med andre
En anden sag handler om en mand med social angst. I over et år har han hovedsageligt opholdt sig i sin lejlighed og er underernæret.
På grund af angsten henter og bringer jobcenteret ham og kører til et tilbud, som skal styrke ham fysisk og psykisk. Da datteren fylder 18 år, bliver hans kontanthjælp automatisk sat ned.
Det betyder, at han kommer bagud med huslejen. For at hjælpe ham med huslejen, forlanger kommunen, at han selv indbetaler 1550 kroner, men så har han kun 269 kroner til rådighed i alt den måned, beregner gældsrådgivningen under KAB.
Da han fortæller, at han ikke kan leve for så lidt, får han at vide:
- Såfremt du ikke mener at have midler til egen forsørgelse for resten af november, kan du henvende dig i vores modtagelse og få udleveret en liste over gratis spisesteder.
- Det giver ingen mening. Det virker helt grotesk, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør, siger Tina Hartvig Pedersen, som har hjulpet med at anke sagen til Ankestyrelsen.
Psykisk syg skulle have styr på regninger
Tredje eksempel drejer sig om en psykisk syg kvinde, der tidligere har været hjemløs.
Tilbage i 2011 anviste Københavns Kommune hende en bolig hos KAB. Flere gange har hun været bagud med huslejen, og hun har heller ikke betalt el, tv og licens. Sagsbehandleren skriver, at hun har handlet økonomisk uansvarligt. Blandt andet har hun stiftet gæld på 38.775, mens hendes datter boede hos hende.
Kommunen vil derfor kun betale en del af huslejen, hun er bagud med og forlanger, at hun samtidig bliver sat under administration. Men hun har ikke de 3.300 kroner, som de beder hende betale og ville aldrig være kommet så langt ud, hvis kommunen tidligere havde styret hendes økonomi, mener Tina Hartvig Pedersen.
- Kommunen ved, at hun ikke kan betale. Hvorfor sætter de hende ikke under administration langt tidligere, spørger hun.
Betal noget af regningen selv
Gældsrådgivningen i KAB ser flere eksempler, hvor kommunen betaler en del af regningen, når folk har restancer, og beder borgeren om at betale resten. For eksempel kan kommunen dække husleje en kort periode, mens borgerne skal betale for el.
Problemet er, at borgeren stadig risikerer at blive smidt ud, hvis man ikke betaler alle tilgodehavender, oplever Tina Hartvig Pedersen.
Københavns Kommune har ingen politik om at betale hele eller halve regninger for folk i økonomisk vanskeligheder, oplyser Dorthe Kristensen, områdechef i modtagelsen, Socialcenter København. Hun forklarer, at alle afgørelser bygger på individuelle vurderinger, og kommunen læner sig op af Ankestyrelsens praksis.
- Vi kan ikke afvise, at der i enkelte sager kan være sket fejl, siger hun og peger på, at København er en stor kommune. Det er en udfordring at samle alle oplysninger om en borger ind, fortæller Dorthe Kristensen.
- Det kan godt ske, at den ene afdeling i enkelte tilfælde ikke ved, hvad den anden laver. Men vi arbejder hele tiden på, at alle de gode medarbejdere i København deler viden og koordinerer indsatsen, siger hun.
Vil gerne tale
Dorthe Kristensen kan ikke gå ind i enkeltsagerne, men forklarer, at sagsbehandlerne lægger vægt på mange forskellige ting i afgørelserne, der bygger på en samlet vurdering. Hun vil gerne i dialog med gældsrådgivningen i KAB for at høre deres input.
- Vi vil gerne tale med KAB og få læring af vores samarbejdspartnere, siger hun.
Socialborgmester Jesper Christensen (S) i Københavns Kommune bakker op om forvaltningen og skriver i en mail til Avisen.dk, at politikerne ingen indflydelse har på, hvor mange eller hvor store enkeltydelser borgerne kan få.
"Det er fastsat i loven. Den bedste måde at vurdere, om sagsbehandlerne følger loven, er ved at se, hvad Ankestyrelsen siger, når der bliver klaget. Her er det tydeligt, at Københavns sagsbehandlere er bedre end landsgennemsnittet. I 2014 påbød Ankestyrelsen landets kommuner at ændre eller genvurdere 22 procent. af de sager, der blev klaget over. I København var det 17 procent." siger han.