Det forgangne folketingsår har stået i pandemiens tegn, men statsminister Mette Frederiksen (S) ser allerede nu frem med lanceringen af sine tiårsreformer.
Under afslutningsdebatten løftede hun mere af sløret for sine planer, som peger fremad, da regeringen snart er halvvejs gennem sin valgperiode. Planen kan desuden bruges som valgoplæg.
Regeringen er i offensiven, mener politisk kommentator Bent Winther fra Berlingske.
- Vi er forbi coronakrisen, og man skal genstarte dansk politik og prøve at sætte dagsordener frem til næste valg. Mette Frederiksens tale om reformer tager fat på nogle af de problemer, der har været der i mange år. Det er for Socialdemokratiet et rigtig godt valggrundlag, siger han.
Han understreger, at statsministeren med de gode meningsmålinger har mulighed for at udskrive valg sammen med kommunalvalget til november, men det er ikke sikkert.
De borgerlige brugte omvendt debatten onsdag på at se tilbage og kritisere regeringen for forslag om et udrejsecenter på Langeland, hjemtagelsen af danske kvinder i syrienlejre og minkskandalen.
De er i defensiven, mener kommentatoren.
- Der er intet galt i det for en opposition, man skal have angrebspunkter. Men hvis den borgerlige blok vil sætte nogle fremadrettede dagsordener, som vælgerne kan genkende sig i, så er de langt bagud på point, siger Bent Winther.
De borgerlige mangler et fælles projekt og holder stadig fast i, at det er udlændingepolitikken, der skal afgøre næste valg.
Men de er nødt til at lave et borgerligt projekt, der kan matche det socialdemokratiske, mener kommentatoren.
- Der er nogle indre spændinger i den blå blok, som gør, at det er svært. Og er det Jakob Ellemann eller Søren Pape, der er oppositionens leder. Det er ikke helt nemt, men jeg tror, at de vil begynde at forberede det, siger Bent Winther.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.