Der er snart lige så mange jobopslag på vinduerne i de københavnske kiosker og restaurationer, som der er tilbud om spanskundervisning og koncerter på lygtepælene. Aviser og postvæsen leder med lys og lygte efter omdelere. Kort sagt: Der er masser af arbejde at få.

Alligevel er der 21.000 københavnere, der får enderne til at mødes med omkring 10.000 kroner før skat om måneden i kontanthjælp.

En rigtig dårlig forretning for kommunen, hvis øverste ansvarlige for beskæftigelsen da også nu præsenterer en ny plan for at få de sidste i arbejde.

Fagudtryk

Beskæftigelsesborgmester Jacob Hougaard (S) har fået samtlige andre politikere på rådhuset med på, at der skal strammes op over for de ledige. Ikke sådan at de skal rammes på pengepungen, men mere, at de skal op fra sofaen og væk fra computeren.

Når man læser politikernes plan, er der mange fagudtryk og indviklede ord. Heldigvis sidder der kloge mennesker inde på kommunen, der kan hjælpe med at oversætte til dansk.

For eksempel Ole Christiansen, der er kontorchef på det arbejdsmarkedspolitiske kontor. Han er embedsmænd, og hans job er at føre politikernes beslutninger ud i livet:

Med så mange jobannoncer rundt omkring, er de 21.000 arbejdsløse så ikke bare nogle, der ikke gider at arbejde?

»Nej. Det er vigtigt at skelne. Nogle mangler kvalifikationer eller har problemer med helbred, misbrug eller det danske sprog. Dem vil vi fortsat bruge mange kræfter på at hjælpe til at få et arbejde.«

Og så er der en anden gruppe?

»Ja, det er dem, der ikke møder op til samtalerne, og som vi fornemmer ikke rigtig har lyst til at få et arbejde. Det vil vi ikke længere tolerere.«

Hvad vil I gøre til forskel fra før?

»De vil blive indkaldt til et beskæftigelsescenter, hvor en samtale vil afgøre, om vedkommende skal i aktivering.«

Vil de arbejdsløse mærke forskel på nu og tidligere?

»Vi skruer bissen på, og der vil være flere, der finder ud af, at de ikke kan få kontanthjælp resten af livet uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de har mulighed for at få et job.«

Hvad nu, hvis de fortsat ikke gider møde op til samtalerne?

»Så er der en række sanktioner, der kan træde i kraft. Men der er ikke planer om at skære i ydelserne.«

Ved I noget om, hvem der ikke rigtigt gider at arbejde?

»Socialforskningsinstituttet har lavet nogle undersøgelser, der falder godt i tråd med vores erfaringer. Der er ofte et misforhold mellem folks ønsker og arbejdsmarkedets behov. Sat lidt på spidsen, så er der nogle, der gerne have et job i it-branchen, virksomheden skal ligge henne om hjørnet, og startlønnen skal være 30.000 kroner. Det er her, vi gerne skal være behjælpelige med at skabe realistiske jobforudsætninger og give folk et job. Og så er der selvfølgelig en gruppe, der kan have indrettet deres liv efter, at de ikke behøver at have et job,« siger kontorchefen.