Hvert år forlader mere end 20.000 danskere landet for at få et arbejde eller en uddannelse, men for en stadigt stigende andel af de veluddannede danskere bliver det et permanent farvel til det danske arbejdsmarked.
Mest markant er udviklingen hos ingeniørerne, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
En rundspørge blandt foreningens udrejste medlemmer viser, at knap halvdelen slet ikke forventer at vende hjem til Danmark.
- Eventyret med at komme ud og lære noget nyt oven i det, som man kan i forvejen, driver mange. Det er ikke overraskende for mig, at mange af vores medlemmer er bosat ude, siger formanden for Ingeniørforeningen (IDA), Frida Frost.
- Det, der overrasker mig, er stigningen i antallet af dem, der ikke har tanker om at komme hjem, tilføjer hun.
IDA's tilsvarende undersøgelse fra 2005 viste, at der dengang var 22 procent, som hverken forventede at komme til at betale deres skat eller bruge deres kompetencer i Danmark.
- Det kan være svært at vende hjem, fordi man efter flere år har fået større udsyn og ansvar. Vi og arbejdsgiverne skal sikre og forbedre muligheden for et spændende job, når man kommer hjem. Der har vi en udfordring som forening, siger Frida Frost.
I sidste ende risikerer vi ikke kun at miste de veluddannede, men også job til almindelige lønmodtagere. For hvis der ikke findes den veluddannede arbejdskraft, der er brug for, vælger hele virksomheder måske at flytte.
Tendensen gælder ikke kun ingeniører. Ifølge Jyllands-Posten vælger hver fjerde af de udrejste danskere en enkeltbillet og er stadig ikke vendt hjem efter 10 år i udlandet.
Samtidig viser tal fra Rockwoolfonden, at mens veluddannede danskere flytter ud, så består 98 procent af den danske nettoindvandring af ufaglærte.
- Hvis vi både mister de bedste danske hjerner, og vi ikke er i stand til at tiltrække de bedste hjerner fra udlandet, har vi et stort problem, siger forskningspolitisk chef for Dansk Erhverv, Jannik Schack Linnemann, til Jyllands-Posten.