I dag begynder det. To ugers intense forhandlinger, hvis succes vil være afgørende for, om København og Danmark vil blive husket for eftertiden som den lille plet på verdenskortet, hvor klodens fremtid blev sikret.

Ministre, embedsmænd og ngo er fra de 189 lande i verden, der har underskrevet Kyoto-protokollen, samles på Bali i disse dage for at blive enige om, hvordan verden de næste to år sikrer, at vi får underskrevet en stærk og mere ambitiøs afløser til den nuværende Kyoto-protokol, der udløber i 2012.

Enige om aftale

Og netop klimatopmødet i København i 2009 er sat som det sted i verden, hvor underskrifterne senest skal falde, og verdens miljøministre skal blive enige om at underskrive en ambitiøs og forpligtende aftale om at fortsætte med at bremse CO²-udledningen globalt.

Danmarks nye energi- og klimaminister, Connie Hedegaard (K), drager til Bali i næste uge, mens embedsmænd fra ministeriet allerede er taget af sted for at begynde forhandlingerne.

Ved topmødet vil afskovningen af verdens regnskove, der står for omtrent 20 procent af CO²-udledningen på verdensplan blandt andet blive diskuteret, men der er også andre vigtige ting på dagordenen.

»En køreplan for, hvordan vi hjælper ulandene med at tilpasse sig klimaforandringer såsom ørkendannelse, er nøglen til at få dem med i en global aftale. Og så er det en dansk prioritet at få fly- og skibstrafik underlagt CO²-reduktioner også,« siger Connie Hedegaard.

Dystre udsigter

Vigtigheden af, at vi får en afløser for Kyotoaftalen på plads i København om to år, blev understreget af den rapport, som FN s klimapanel offentliggjorde i midten af november. Her slog panelet fast, at klimaforandringerne sker langt hurtigere, end man indtil nu har regnet med.

Rapporten advarer om, at CO²-udslippet skal begrænses endnu mere og hurtigere end de nuværende mål i Kyoto-protokollen.

En mere ambitiøs aftale er afgørende for, at klodens temperatur ikke stiger med mere end to grader over førindustriel tid.

Gør den det, er der høj risiko for, at klimaforandringerne løber løbsk, med kollaps af økosystemer, ørkendannelse, smeltende indlandsis, oversvømmelser, udbredt fattigdom i den tredje verden og epidemier til følge.