Er menneskene skyld i den globale opvarmning, eller er det en naturlig proces, som altid har foregået?
Det tunge spørgsmål har det siden oprettelsen i 1988 været FN’s klimapanels opgave at svare på.
Mere end 2.000 ledende klimaforskere har sæde i panelet, der hvert femte år kommer med en opsummering af den seneste viden på klimaområdet.
Det skete senest i foråret 2007, hvor panelet endegyldigt svarede på spørgsmålet, at klimaforandringerne med 90 procents sikkerhed er menneskeskabte.
Men selv om det er klimapanelets opgave at skelne mellem skidt og kanel i klimaspørgsmålet, er det ikke alle forskere, som er lige tilfredse med FN’s rolle som overdommer.
- Informationen har FN s klimapanel bidraget med. Kakofonien af råbende stemmer, der omgiver den nye rapport, er imidlertid ikke til nogen hjælp, skrev klimaskeptikeren Bjørn Lomborg i en kronik i Kristeligt Dagblad, da FN’s seneste klimarapport blev offentliggjort i februar i år.