Denne artikel blev første gang publiceret 24. juni 2016.
I disse dage vrimler de nyudklækkede studenter ud fra landets gymnasieuddannelser. Vanen tro står journalisterne i kø for at se røde, blå og sorte studenterhuer blive sat på super-studenter, som scorer 12-taller på stribe.
Men medierne har slet ikke den samme interesse, når kokke, smede eller tømrere scorer 12-taller til deres svendeprøve. Det ærgrer 27-årige Frederik Pihl, som er formand for Dansk Metal Ungdom og er i lære som klejnsmed.
- Jeg synes, der er en slem tendens til, at man glemmer en stor gruppe unge mennesker, der er mindst lige så dygtige. I gymnasiet går du bare i skole i tre år. Men på erhvervsskolerne tager man i gennemsnit en fire år lang uddannelse, hvor man både har skolegang og lærer at være en del af en virksomhed og har et kæmpe ansvar over for dine kolleger, siger Frederik Pihl.
Kæmpe mangel på kloge hænder
Alle undersøgelser tyder på, at vi kommer til at mangle massevis af faglærte, fordi for mange unge vælger gymnasiet. Spørger man Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, vil vi mangle i omegnen af 70.000 faglærte om under 10 år.
- Alene det, at der er så stort politisk fokus på gymnasiet, gør jo, at de fleste også vil søge derhen. Og den tendens bliver jo kun større, når medierne svømmer over med historie om gymnasieelever, der scorer masser af 12-taller. Jeg tror, det ville have samme effekt, hvis medierne besluttede sig for, at de også ville fortælle om dem, der får 12-taller til deres svendeprøver, siger Frederik Pihl.
Glemt i debatten
For Frederik Pihl er det ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt medierne skriver mest om svendebreve eller studenterhuer. For helt overordnet er den almindelige arbejder slet ikke repræsenteret nok i den offentlige debat, mener han.
- Hvis man læser i avisernes debatindlæg, så står der cand. jur, cand. polit og cand. scient.pol over det hele. Det er meget få steder, hvor der står tømrer, murer eller smed, siger Frederik Pihl og fortsætter:
- Hvornår har man sidst set en klejnsmed stå i debatten på tv? Det sker alt for sjældent, og jeg mener, at den almindelige arbejder slet ikke er repræsenteret i den offentlige debat på samme måde, som de burde og kunne være, lyder det fra Frederik Pihl.
Vi er mindst lige så vigtige
Det handler dog ikke kun om, at journalister og medier skal være bedre til at få øje på de faglærte og eleverne på erhvervsskolerne.
- Det er ikke kun et spørgsmål om at pege fingre, for vi skal også som faglærte være bedre til at gå ind i den offentlige debat, uanset at den jo langt hen ad vejen er domineret af akademikere. Der må vi sgu ind og sige, at nok kan akademikere have gode pointer, men det vi har at sige er altså mindst lige så vigtigt.
Ifølge Frederik Pihl har den helt almindelige arbejder været alt for fraværende i medierne de sidste mange år.
- Derfor er det os, det går ud over, hver gang der er besparelser og nedskæringer. Jeg tror, vi må indse, at hvis ikke vi råber vagt i gevær, så er det os, det rammer hver eneste gang, mener Frederik Pihl.