Den tidligere minister i Helle Thorning-Schmidts regering, radikale Rasmus Helveg Petersen, har valgt at opstille til Folketinget.
For få dage siden blev han ved en urafstemning kandidat i Odense-kredsen, som med al sandsynlighed vil give ham det ene radikale mandat, som partiet står til at få på Fyn.
Det skriver Altinget.dk.
Den tidligere udviklingsminister og Klima- og energiminister følger dermed i sin fars, Niels Helveg Petersens, fodspor. Faren repræsenterede fynboerne i Folketinget i flere omgange fra 1977 til 2011.
Det tidligere folketingsmedlem Camilla Hersom (R) vil også være at finde på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg. Hun mistede det eneste radikale mandat på Fyn ved valget i 2015.
Rasmus Helveg Petersen sad senest i Folketinget i perioden 2011 til 2015, hvor han var valgt i Sjællands Storkreds.
Rasmus Helveg Petersens bror, Morten, har netop valgt at genopstille til næste års europaparlamentsvalg.
Der skal senest være valg til Folketinget i juni 2019.
Daværende klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R), statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og miljøminister Kirsten Brosbøl (S) under et besøg i Beijing, Kina. Foto: Mark Schiefelbein/Ritzau Scanpix
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.