Den nye kulturminister Mette Bock (LA) har startet sit nye hverv med at gå til angreb på præsternes lønninger. De skal ikke betales af staten, som de delvist bliver nu.
Den udmelding skaber ikke ligefrem begejstring hos sognepræst i Sankt Pauls Kirke, Kathrine Lilleør.
- Det er en trist udmelding, at hun vil ind og pille ved økonomien i folkekirken, fordi det ikke anerkender den store værdi, det er, at folkekirken er knyttet til staten, siger Kathrine Lilleør, der er også er kendt debattør og forfatter.
Hun mener, at kulturministerens planer kan resultere i en mere "ekstrem" kirke.
Et skjold mod kritik
I dag bliver 40 procent af præsters løn og pension betalt af staten, mens 60 procent bliver betalt af kirkens medlemmer via kirkeskatten.
Mette Bock har i længere tid presset på for en økonomisk adskillelse af kirkelige aktiviteter og stat. Hun foreslår til Jyllands-Posten, at staten betaler for de aktiviteter, der kommer alle til gode, mens de medlemsrettede aktiviteter i folkekirken betales af kirkeskatten. Det vil betyde, at udgifterne til præstelønninger og forkyndelse skal betales via kirkeskatten.
Kulturministeren mener, at det vil skåne folkekirken fra kritik
- Fra alle mulige sider bliver kirken angrebet for, at andre skal være med til at betale for en forkyndelse, siger Mette Bock til Jyllands-Posten.
En farlig adskillelse
Ifølge Kathrine Lilleør kan ministerens korstog mod kirken dog have den modsatte effekt og skabe en mere politisk kirke. Hun mener, at den statsbetalte løn lige nu afkræver, at præsterne ikke må blive politiske.
- Det er sådan, at det er en fordel for staten, at folkekirken er en del af staten og ikke omvendt. Det er en samfundsoprettende værdi, at vi ikke må forkynde politisk, siger Kathrine Lilleør.
Hun understreger, at kulturministerens planer rigtig nok kunne få kirkens popularitet til at stige.
- Hvis vi begyndte at forkynde politisk kunne vi hurtigt få flere tilhængere, siger Kathrine Lilleør, der dog advarer om, at det ville være en farlig udvikling.
- Den nuværende model sikrer en afbalanceret kristendom, der ikke er ekstrem og ikke udvikler sig til en politisk magtfaktor, siger Kathrine Lilleør.
Hun kalder det for en stor "demokratisk værdi" og peger på, at i mange lande, hvor man ikke har en stor statskirke, er kirken til gengæld involveret i politik, "og det er ikke godt".