Danskerne ser mindre og mindre op til præsterne, når de står på prædikestolen, konfirmerer unge eller deltager i sognets liv. Ifølge en ny undersøgelse er præsterne en af de faggrupper, som har mistet allermest prestige i løbet af de seneste ti år.
På en rangliste fra 1 til 99 er præsterne fra 2006 til 2016 røget markant nedad fra en 20. plads til en 34. plads. Det fremgår af en ny undersøgelse udført af YouGov for Avisen.dk og Ugebrevet A4.
Præster er sammen med politikere og filmfotografer blandt dem, der har mistet mest status i danskernes øjne.
Nyheden giver ikke sved på panden hos Per Bucholdt Andreasen. Han er ellers sognepræst i Viborg og formand for præsternes fagforening, Præsteforeningen.
- Vi går ikke så meget op i prestige. Vi er mere optaget af at tjene folk, siger Per Bucholdt Andreasen og fortsætter:
- Der er en generel udvikling i retning af at være optaget af egen prestige og ’her-kommer-jeg-agtigt’. Den tendens strider imod præsternes rolle som tjener for folket. Præsternes ydmyghed giver ikke så mange point for tiden.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Præster bliver statister
Der er sket noget med respekten for præster og deres budskaber. Det indtryk har Peter Lodberg, som er professor i teologi ved Aarhus Universitet og dermed underviser kommende præster.
- En del danskere vil gerne selv iscenesætte de kirkelige handlinger og bare gøre præsten til en slags ceremonimester, som skal holde igen med sine kristne budskaber. Jeg har sågar hørt om præster, der under samtaler i forbindelse med kommende bryllupper har fået at vide, at ”nu skal det ikke handle for meget om Gud”, fortæller Peter Lodberg.
Selv skyld i status-nedtur
Peter Lodberg kan se flere forklaringer på præsternes tab af prestige.
- Der er og har været en meget kritisk debat om imamer. Kritikken smitter måske af på synet på andre religiøse autoriteter. Altså at man sidestiller imamer og præster som autoriteter, siger Peter Lodberg.
Ifølge ham bærer præsterne selv en del af ansvaret for, at de mister status.
- Der har været en del præstesager, som har givet indtryk af, at præsterne ikke selv ved, hvad de taler om, og at de internt er uenige, siger Peter Lodberg.
Som eksempel næver han sagerne med præsterne Thorkild Grosbøll og Per Ramsdal, der begge under stor mediebevågenhed blev kaldt til alvorlige samtaler med hver deres biskop.
- Nedgangen i præsters prestige kan også hænge sammen med, at de offentligt har klaget over deres løn- og arbejdsvilkår og på den måde stillet sig selv i et negativt lys, siger Peter Lodberg.
Præstejobbet skal være sejt
I præsternes fagforening ligger det Per Bucholdt Andreasen på sinde, at standen ikke kun bliver kendt for utilfredshed.
- Som fagforening taler vi selvfølgelig om løn og vilkår. Men samtidig er vi blevet meget bevidste om at tale faget op i stedet for ned. Eksempelvis var titlen på vores seneste årsberetning: 'Det er sejt at være præst', fortæller Per Bucholdt Andreasen.
Han kan se flere årsager til, at kristendommens forkyndere som gruppe har mistet anseelse.
- Der er mange mennesker, som ikke rigtigt ved, hvad præster går og laver, og hvad jobbet går ud på. Det påvirker synet på præsterne som sådan, siger Per Bucholdt Andreasen.
Overordnet er der ifølge ham også en tendens:
- Præsternes omdømme bliver påvirket af, at vores kultur er under forandring. Flere melder sig ud af folkekirken, og der er færre, som bliver døbt.
Får ikke noget forærende mere
For at genskabe tabt anseelse skal præsterne blive bedre til at informere om, hvad de laver. Det mener Per Bucholdt Andreasen og siger:
- Vi er ved at blive et multikulturelt samfund, hvor præster ligesom mange andre faggrupper ikke længere pr. automatik nyder respekt og har autoritet. Nu skal hver enkel præst så at sige kæmpe fra hus til hus i sit sogn for at gøre opmærksom på, hvad vedkommende har at byde på.
Nogle af de samme toner lyder fra professor Peter Lodberg, som siger:
- Præsterne skal blive mere tydelige om, hvad de laver og deres betydning for mennesker på afgørende tidspunkter i deres liv. Altså for eksempel i forbindelse med, at folk får børn eller skal giftes.
Læs Avisen.dks tema om prestige her og se hele ranglisten over 99 faggrupper her: