En kendelse om navneforbud i en drabssag har torsdag ved Retten i Næstved vanskeliggjort omtale af sagen.
Sagen drejer sig om drab på to kvinder, hvor den ene er søster til en i offentligheden særdeles kendt person.
Manden, som er tiltalt for drabene, havde børn med begge kvinder. Og retten med dommer Line Bjørklund i spidsen har bestemt, at de børn skal beskyttes af et navneforbud.
- Det forbydes offentligt at gengive navn og bopæl for de fire børn. Deres identitet må heller ikke på anden måde gengives, lød det fra Line Bjørklund, efter at hun sammen med sagens to domsmænd havde holdt en længere pause for at drøfte spørgsmålet.
Kendelsen har imidlertid den følge, at det næppe heller vil være lovligt at gengive identiteten på børnenes mor. Det vil nemlig automatisk gengive identiteten på børnene.
Samtidig vil identiteten på den i offentligheden fremtrædende bror til den dræbte kvinde være en gengivelse af identiteten på kvinden og dermed på børnene.
Havde begge børn med den tiltalte
De to drab i sagen skete en tidlig morgen 15. november i fjor. Først blev mandens kæreste knivdræbt i sit hjem i Ruds Vedby. Fire børn mellem et halvt år og elleve år befandt sig i huset.
De to yngste børn havde kvinden sammen med den mand, der nu er tiltalt.
Manden kan ikke huske episoden, men erkender, at det må være ham, der førte kniven. Men på grund af den manglende erindring nægter han sig skyldig.
Efter at kvinden i Ruds Vedby blev stukket ihjel, kørte den tiltale til Kundby. Her blev hans tidligere kæreste også knivdræbt.
Efter drabene stod broren til den dræbte kvinde fra Ruds Vedby offentligt frem. Og fra en særlig prominent fysisk position, som på grund af navneforbuddet ikke beskrives nærmere, takkede han for den støtte han og familien havde oplevet.
Internettet bugner desuden af artikler, som omtaler den prominente persons reaktion og omtale af sagen.
I forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt der skulle nedlægges navneforbud foreslog Ritzau dommeren, at retten kunne vælge at indsnævre navneforbuddet, så det kun omfattede en gengivelse af børnenes navne.
En sådan indsnævring ses ofte brugt, hvor et navneforbud i bred forstand vil vanskeliggøre omtale af sagen. Men det valgte Line Bjørklund at ikke følge.
Det er ikke kun pressen, som er omfattet af navneforbuddet. Andre som måtte omtale sagen offentligt risikerer også en bøde, hvis børnene kan identificeres.
Bøden for at overtræde et navneforbud er i udgangspunktet 5000 kroner for almindelige borgere, mens journalister i udgangspunktet skal betale 25.000 kroner.
Der ventes dom i sagen 23. november.
/ritzau/