Enten er man Kelly-fan, eller også er man det ikke. Familiebandet, som for alvor slog igennem i starten af 90"erne, har delt vandene. På internettet findes joke-sider, hvor bandmedlemmerne kaldes langhårede hobitter, der spiller vammelt klister-kærligheds-musik, mens andre fansider hylder den musikalske familie.
»Det har ikke været nemt at være fan. Det har været grundlag for at blive mobbet. Det er ligesom at sige, at man kan lide dansktop, « siger Susanne Andersen, der er pædagog i Århus og snart har hørt 20 koncerter med familien.
Kvindelig publikum
Ethvert andet band må være misundeligt over det publikum, Kelly Family kan stable på benene. Da der bliver budt velkommen til Skt. Lukas Kirken på Ingerslev Boulevard, høres flere hvin og begejstrede tilråb, og så blitzer kameraerne fra de mange fans. Tre ud af fire er kvinder.
»Det er fyrene i bandet, der trækker. Det er helt sikkert. Da de kom frem, havde de langt hår. De er dødcharmerende,« smiler Susanne Andersen.
En af de dødlækre fyre i sort skjorte fortæller, at det denne gang er en intim kirkekoncert, hvor de gerne vil have folk til at lægge kameraerne fra sig for at få en ordentlig kontakt til publikum.
»Kameraerne får os til at stå som stjerner og jer som fans. Vi skal være brødre og søstre,« fortæller Angelo Kelly til højlydte klapsalver.
Så går musikken i gang. Pænt harmonisk pop tilsat irske folkemusiktoner. Fire medlemmer af Kelly-familien synger, en Kelly spiller trommer, mens endnu en Kelly håndterer en fløjte.
»I love you. I want you,« lyder det smukt og ufarligt, mens publikum tager hinanden under armene og gynger frem og tilbage i kirkesalen.
Traditionelt gospel
Den største overraskelse er de mange gospel-klassikere, som His got the whole worldin his hand og Amazing Grace .
»Det er dejligt at spille i kirker. Vi vil ikke prædike, men være åbne om det, vi tror på,« forklarer Angelo Kelly om baggrunden for de religiøse numre.
En del fans har tydeligt svært ved at bevare begejstringen for gospelnumrene, der bliver ved 10 og 20 vers, men det tro publikum klapper alligevel i takt og synger mindst 13 vers af: Oh, when the saints for at få et ekstranummer.
»Det var helt fantastisk. Jeg har aldrig haft en koncert, hvor folk ikke har været 100 procent med. The Kelly Family giver så meget glæde fra sig,« siger Susanne Andersen, da koncerten er slut.