På mål af Mario Mandzukic sikrede Juventus sig lørdag aften en pligtsejr hjemme over Empoli og udbyggede dermed føringen i toppen af den italienske Serie A.
Med 1-0-sejren over midterholdet har Juventus 73 point for 31 kampe.
Napoli har 67 point med en kamp i baghånden.
Topholdet grundlagde sejren med en scoring et minuts penge før pausen. Paul Pogba fandt plads i feltet og vippede bolden ind over, hvor Mario Mandzukic kom til og headede hjemmeholdet foran.
I disse tider er Juventus-føring næsten garanti for sejr, idet de forsvarende mestres forsvar er lavet af beton. Blot 16 mål havde det lukket ind i sæsonens hidtidige kampe.
Den statistik formåede Empoli ikke at ændre på.
Juventus' nærmeste forfølgere, Napoli, spiller søndag på udebane mod Udinese.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.