Nogle gange læser man noget, som man er helt sikker på er satire, og leder efter alle spor, der kan bekræfte, at dette ikke er virkelighed. Samtidig sidder man og tænker, at de der folk fra satiresiderne godt nok graver dybt for at finde på noget helt vanvittigt at skrive om, og så rammes man af den benhårde groteske virkelighed: Det er ikke satire, men alvor.
Staten kræver betaling, hvis du fotograferer i en dansk naturpark!
Indrøm det bare: Du tror heller ikke på det. Og mens jeg skriver, er jeg stadig ikke sikker på, om jeg bare er offer for en særdeles dygtig satiriker.
Det er jo tveægget: Dels er det så vanvittigt, at det må og skal være satire/parodi, men samtidig ved man godt, at staten kunne finde på det. Det sidste er åbenbart tilfældet her.
Går du ud i den danske natur, og tager du et billede, så koster det 500 kroner, som skal betales til Naturstyrelsen, og det betyder reelt, at jeg, som har fotograferet dagligt i langt over 50 år, flere gange er røget lige i fælden, og nu skylder staten over ni millioner kroner i fotoskat. Jeg håber, at de ikke læser med.
Forestil dig at du lige går en tur på byens hovedstrøg og tager et foto af en bygning. Foran bygningen er der en kommunalt opsat blomsterkumme. Det kan medføre et gebyr til kommunen på 500 kroner. Så er der gebyr for ophavsrettighed til arkitekten og til bygherren og mureren og tømreren og alle de andre håndværkere. Er der personer med på billedet, har de formodentlig tøj på, og det betyder, at du skal betale gebyrer for at vise tøjfirmaernes varer. Flere af dem er jo let genkendelige, fordi deres varemærker fylder mere end selve tøjet.
Naturstyrelsen forklarer udglattende, at det kun er, hvis man fotograferer professionelt, at de vil have et gebyr, fordi man som professionel tjener penge på at sælge billederne. Det må så betyde, at hvis en professionel fotograf benytter motorvejen for at komme til naturparken, så kan Transportministeriet sende en regning for brug af asfalt i forbindelse med transport til naturpark med henblik på fotografering af statslig natur. Ideen er hermed givet videre.
Jeg er stadig ikke helt enig med mig selv, om hvad der er det værste. Er det gebyret eller er det, at jeg dårligt bliver overrasket. Det er nok det sidste. De gebyrer staten opkræver er særdeles opfindsomme, og udtryk for kreativ omgang med begrebet skat. Vi holder en forholdsvis lav indkomstskat (i forhold til i min ungdom), til gengæld betaler vi skat af blandt andet el, så af den samlede pris for el er 13% selve varen resten er skat. Det er sgu da også tragikomisk.
Det slutter ikke der, for vandet er også belagt med skat, og det der ryger i kloakken, er belagt med afgift. Når du køber mad, betaler du skat, af de penge, du har tilbage efter du har betalt skat, og når du går på lokum betaler du skat af vand og afledning og det papir du bruger.
Der var et sted man kunne gå hen og være nogenlunde skattefri: Nemlig ude i Guds (undskyld, STATENS) grønne natur, og så kunne du tage et foto af skovsøen eller et fyr eller en mose, helt gratis… troede du.
Johnny Larsen er forfatter, journalist og omkringfarende enlig far til stortalent på cykel. Foto: Privat