Undervisningsminister Koumba Boly-Barry taler om tabet af direkte dansk bistand til Burkina Fasos undervisningssektor, som om hun er forsmået af en kær kæreste.

Danmark satser mere end hidtil på bistand gennem større organisationer, udtaler udviklingsminister Christian Friis Bach, og det betyder en udfasning af den direkte støtte. Samtidig udtrykker han stor beundring for undervisningsminister Boly-Barrys personlige indsats.

Det gik lige så godt

Koumba Boly-Barry taler om tabet af dansk og i øvrigt også hollandsk direkte bistand med nogen frygt for fremtiden. Pengene svinder fra de traditionelle kilder.

Hun skal finde 835 millioner kroner om året til landets nye 10-årsplan for undervisning. Landet selv vil fordoble sin indsats for at få børn i skole.

Undervisningsministeren fra vestafrikanske Burkina Faso var sammen med en stribe ministre fra fattige lande deltager ved konferencen for Global Partnership for Education i København.

Her lovede rige lande over 8 milliarder til arbejdet med at få børn startet i skolen.

Burkina, der budgetterer med over 20 procent af sin finanslov til skolegang, kan forvente at modtage midler fra den fælles pengekasse, men livet bliver noget andet uden et land som Danmark.

[pagebreak]Vi har været sammen i mange år

”I mange år har vi arbejdet sammen og lært af hinanden,” forklarer hun sorrigfuld. ”Det handler jo ikke kun om penge, men om at møde udfordringerne med vores samlede erfaring. Dialogen bliver svær at undvære. Vi er nået langt sammen.”

Det går fremad for fattige Burkina Faso, men landet har lang vej mod målet om at få alle børn startet i skole. Under 10-årsplanen, der blev afsluttet i 2010 steg antallet af børn i børnehave med 19 procent og i underskolen med 17 procent, således at der nu er to millioner i skole. Landet har 16 millioner indbyggere.

Der er sket en samlet forbedring, således at nu bliver tre gange så mange piger som tidligere færdig med underskolen. Men Burkina mangler kapacitet til at hjælpe børnene videre trods en fordobling af lærerkræfterne.

”Vi har lidt over halvdelen af børnene i skole nu, i 2015 er 75% muligt, men vi får først alle i skole i 2020,” anslår hun. Årtusindmålene fra verdenssamfundet handler ellers om at få alle i skole i 2015.

Et spring fremad

Konferencen i Global Partnership for Education bliver et stort spring fremad, fordi udover de villige midler fra rige lande som Danmark har en stribe fattige lande som Burkina lovet at gøre endnu mere. De vil samlet øge deres investeringer med 10 milliarder kroner.

Selv om de nye midler åbner skoledøren for 25 millioner flere børn og får trænet 600.000 nye undervisere, er der lang vej til at få alle børn i skole, et problem der især gælder piger.

Global Partnership for Education har siden 2003 finansieret skolegang for 19 millioner børn og læreruddannelse i 37 fattige lande. Der er bygget 30.000 klasseværelser og undervist 337.000 lærere og udleveret 200 millioner skolebøger.

De nye midler skubbet voldsomt på denne udvikling. Lige nu er der 67 millioner børn uden adgang til at lære at læse og skrive. De svageste af dem, handicappede, piger og etniske minoriteter står bagest i køen.

De private sociale organisation er særdeles aktive indenfor undervisning og fokuserer ligeledes på at få flere piger i skole. Tilsammen har de private lovet at investere næsten 4 milliarder kroner i arbejdet.