Forandring og fred kommer fra læsning og skrivning. Det er budskabet i forbindelse med FNs fejring af alfabetisering, der netop er markeret. Årets tema var, at selv konflikt ikke må frarøve børn og voksne chancen for at lære.
”Varig fred afhænger af borgere, der kan læse og skrive og uddannelse til alle,” sagde UNESCOs leder Irina Bokova. ”Undervisning skal være en prioritet på trods af i politisk uro og voksende vold i samfundene mange steder i verden.”
Koncentreret i få lande
Trods stor indsats er der i denne verden 775 millioner mennesker, der ikke har lært at læse og skrive. Langt de fleste bor i 41 fattige lande.
Projektet Education for All, etableret i 2000 forventer i 2015 at have forbedre tilbud om uddannelsen, så kun halvt så mange må leve uden denne vigtige færdighed.
FNs generalsekretær Ban Ki-moon fastslår, at prisen for at forholde millioner af børn og unge en udannelse er betydeligt lavere end omkostningen ved at marginalisere dem. Skolegang skal prioriteres selv i lejre og krigszoner.
Hæder
FNs UNESCO hædrer her i 2012 uddannelsesprogrammer i en stribe lande. Specialt handler det om deres indsats imod analfabetisme. Det er Colombia, Bhutan, Indonesien og Rwanda.
Det er ikke kun i de allerfattigste lande, at man fremhæves fremskridt. I henhold til Arab News har kongedømmet i Saudi Arabien ladet vide, at analfabetismen er næsten udryddet i landet.
For 40 år siden var det kun lidt over halvdelen af borgerne, der kunne læse og skrive. Nu er alfabetiseringen nået ud til 96 procent af befolkningen.
Kampen imod analfabetisme indledtes i 1956, og indsatsen har betydet, at i dag kommer næsten alle børn i Saudi Arabien i skole.
Overordentlig mange af Saudi Arabiens piger dropper ud af skole, når de når en giftefærdig alder. Den kan være så lav som 10 år. World Factbook har andre tal med kun 70 procent af kvinder og 85 procent af mænd i stand til at navigere bøger.