Jane Ørum elskede sit job som kontorfuldmægtig i Østjyllands Politis udlændingeafdeling. Hun satte pris på kontakten med de mange mennesker, der hver dag mødte op. Også selv om det ikke altid var nemme sager, der skulle håndteres.
Men arbejdspresset var stort og dagene lange. Jane Ørum blev sygemeldt og gik helt ned med flaget. Efter fire år i den travle og hektiske udlændingeafdeling kunne hendes krop og psyke ikke mere. Hun endte med at få en fyreseddel.
I dag har Jane Ørum rettens ord for, at det var hendes arbejdsgivers ansvar, at hun blev syg af det psykiske arbejdsmiljø i udlændingeafdelingen, hvor hun arbejdede fra 2008 til 2012. Jane Ørums sygdom skyldtes 'uforsvarlig arbejdstilrettelæggelse' fra arbejdsgiverens side, fastslår byretten i Aarhus, der samtidig tildeler hende en godtgørelse på 72.500 kroner.
- At jeg har vundet sagen nu, betyder ikke, at jeg er blevet rask. Jeg var vant til at arbejde over 40 timer om ugen. Nu går min dag med at stå op, rede seng, tømme opvaskemaskine og gå tur med hunden. Det lyder måske hårdt, men jeg synes, jeg har et træls liv, siger Jane Ørum til den kommende udgave af HK Statbladet.
Larm, uro og gråd
I dag er 54-årige Jane Ørum førtidspensionist og ude af stand til at gå på arbejde. Da hun var ansat ved Østjyllands Politi, sagde hun ofte til sig selv, at det gjaldt om at tage sig sammen. Hun sagde det samme til sine kolleger. Men så enkelt var det ikke.
Det tærede på kræfterne, når kunder reagerede kraftigt og højlydt på behandlingen af statsborgerskabsansøgninger, tilbagerejsetilladelser og opholdstilladelser. 'Fuck dig' og 'racist' blev der for eksempel råbt efter de ansatte.
- Nogle kunne blive rigtig sure, når de ikke fik deres ting igennem. Så gik det ud over os, siger Jane Ørum til HK Statbladet.
Der var ofte larm, uro, skrig og gråd, husker hun. Og så ulideligt varmt, at nogle besvimede, mens de ventede på at blive ekspederet.
Tog piller mod presset
Selv mødte Jane Ørum kl. 6.30 om morgenen for at nå igennem papirbunkerne. Behovet for at være hjemme blev stadig større, hun måtte tage piller for at klare presset og græd mange gange i afmagt foran chefen. I maj 2012 var det slut:
- Det hele sitrede. Jeg kunne slet ikke være i mig selv. Jeg følte, at jeg skulle besvime. En af politifolkene sagde, 'gå ud og få lidt luft'. Det gjorde jeg, og så prøvede jeg igen. Men da vi havde kaffepause, slog det klik, og så begyndte jeg bare at hyle, fortæller Jane Ørum til HK Stats blad.
Undervejs i forløbet var Arbejdstilsynet på flere tilsynsbesøg. I 2010 fik Østjyllands Politi således besked på at 'nedbringe og forebygge stor arbejdsmængde og tidspres'. Det førte ifølge HK Stats blad til, at politiet udarbejdede en 'tids- og handlingsplan til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i Udlændingeafdelingen'.
I 2012 kunne Arbejdstilsynet ikke konstatere de problemer, som ellers begrundede, at der var varslet et påbud.
Omtrent samtidig anmeldte Jane Ørums læge hendes sag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Siden fik hun Ankestyrelsens ord for, at sagen ikke kan anerkedes som en erhvervssygdom. Med hjælp fra sin fagforening HK sagsøgte hun efterfølgende Rigspolitiet for 'uforsvarlig arbejdstilrettelæggelse og erstatningsansvar' og fik medhold.
Stabschef: Ikke en sag vi er stolte af
Hos Østjyllands Politi kalder stabschef Frits Kjeldsen Jane Ørums oplevelse for 'rigtig trist'.
- Det er ikke en sag, vi er stolte af, siger han og understreger, at der efterfølgende er sket en række forandringer på arbejdspladsen:
- Vi har organiseret os på en væsentlig anden måde. I dag håndterer en noget større medarbejdergruppe sagerne på skift. Og vi har mulighed for at sætte ekstra folk ind i perioder, hvor der er brug for det, siger Frits Kjeldsen til Avisen.dk.
Han erkender også, at Østjyllands Politi skulle have reageret tidligere:
- I dommen gives der udtryk for, at vi burde have handlet mere konsekvent, end vi gjorde. Det er en lære, som vi tager med os fra denne sag. Vi er mere opmærksom på at få handlet og på at sætte initiativer i søen, der kan forbedre arbejdsmiljøet, når vi oplever, at noget ikke lige er ramt plet, siger Frits Kjeldsen.
Netop indtrykket af ikke at blive hørt optager stadig Jane Ørum:
- Hvorfor tog de ikke hånd om det noget før? Hvorfor er vi nogle, der skulle få det så dårligt, at vi ikke kan arbejde i dag? Hvis de bare havde sagt undskyld, så tror jeg faktisk ikke, jeg havde kørt en sag, siger hun til HK Statbladet.