Det var langtfra alle omkring Jacob Haugaard, der troede, at han ville blive 70 år.
Selv døbte han og hans kammesjukker deres hyppige druk-derouter op gennem 80'erne "det lille selvmord".
Når Jacob Haugaard kigger tilbage på sit liv, beskriver han det som eventyret om den grimme ælling, der blev til en svane.
For den 12. maj fylder den kendte entertainer og multiartist 70 år.
- Som tiden læger alle sår, har jeg fundet en fred i mig selv. En ro, som jeg ikke troede, jeg kunne få, siger Jacob Haugaard på syngende aarhusiansk.
Daniel Jacob Haugaard er opvokset i Risskov, hvor familien flyttede til fra Færøerne, hvor han kom til verden i 1952 som søn af en færøsk mor og en dansk far.
Herfra udspringer hans farverige repertoire.
Hans karriere begyndte med musik, og folkeligt er han mest kendt for landeplagen "Hammer hammer fedt". Men faktisk står han også bag "Haveje", som Kim Larsen udødeliggjorde i 80'er-filmen "Midt om natten".
Jacob Haugaard blev gift med Ilse Wilmot på sin 30-års fødselsdag. Så samme dag, som han fylder 70 år, kan parret fejre rubinbryllup efter 40 år sammen som mand og kone. - Jeg skal give min kone nogle rubiner. Det skal jeg da, siger Jacob Haugaard. (Arkivfoto). Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Det var også musikken, der førte til hans første møde med hustruen Ilse Wilmot. Hun bragte to børn ind i ægteskabet, og sammen fik parret også to fælles børn.
Familien mistede Ilse Wilmots søn Nicolai i 2008 til muskelsvind.
Jacob Haugaard har i adskillige år været engageret i Muskelsvindfondens arbejde - blandt andet som konferencier for koncertkaravanen Grøn.
Musikken og komikken har altid fyldt meget i Jacob Haugaards virke.
I 80'erne mødte han sin professionelle partner, Finn Nørbygaard.
Sammen skabte de sketcher og fik danskerne til at sige "jadak, jadak og jadak". Senere dannede de duo i filmserien "Jydekompagniet" og i de ikoniske reklamer for Squash-sodavand.
Jacob Haugaard har fundet roen i troen: - Jeg kan godt kigge på folk og sige: Du skal altså gøre noget hver dag for at komme i himlen. Så griner folk. Men jeg mener det, siger den kendte entertainer. (Arkivfoto). Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Den outrerede spradebasse elskede at tage pis på det hele, og i 1994 blev han valgt ind i Folketinget som løsgænger og serverede medvind på cykelstierne og Nutella i feltrationerne som valgflæsk.
- Det var jo bare en vittighed. Men den kulisse, jeg lavede den i, var jo virkelig, så ret hurtigt tænkte jeg: Jeg går ind i det her.
Jacob Haugaard sad i nogle sager med det afgørende mandat og engagerede sig særligt i socialpolitik.
- Folketinget ved slet ikke, hvor meget de hjalp mig. Der følte jeg mig lige pludselig brugbar. Jeg har altid fået at vide, jeg skulle gå min vej. Folk så hellere min hæl end min tå, fortæller Jacob Haugaard.
- Jeg fik nul i skolen. Jeg stod altid sidst, når der blev valgt hold i fodbold. Og pigerne syntes, jeg snakkede for meget. Der var altid bøvl med et eller andet. Jeg var træt af hele tiden at blive sorteret fra. Men her blev alle mine svagheder til styrker.
Jacob Haugaard kom i Folketinget som løsgænger i 1994. Det var en practical joke, han hurtigt tog dødseriøst. - Det er mit bedste arbejde, jeg har haft, siger han - her foreviget med Centrum-Demokraternes formand Erhard Jacobsen. (Arkivfoto). Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix
Jacob Haugaard drømte som barn om at blive berømt - om at blive set, anerkendt, accepteret.
Men i mange år var han mere berygtet end berømt.
Han skabte sig og skejede ud i et massivt misbrug af alkohol, stoffer, piller og hash.
Med årene eskalerede det. Han kunne gå i byen i Aarhus og vågne i Athen.
- Jeg drak mig simpelthen så vind og skæv. Det var helt forfærdeligt. De sagde: Dig kan man ikke sy et sæt tøj til. Du er helt ude af facon.
Misbruget dulmede traumerne fra årelange overgreb, som Jacob Haugaard som barn blev udsat for fra en slægtning, når han var på sommerferie i Færøerne - langt væk fra sine forældre.
- Jeg plejer at sige, at jeg var bøsse, til jeg var 12 år. Så syntes min onkel, jeg var for gammel. Alle mine jokes er jo bare for at sige virkeligheden.
Jacob Haugaard forsøgte flere gange at stoppe misbruget. Men selv om han havde sin hustru, deres fire børn, sine forældre og søskende, valgte han flasken.
Da et af børnene begyndte at stamme, kunne Ilse ikke mere og flyttede væk.
Men kærligheden forblev intakt.
Da hun i ren og skær desperation bildte ham ind, at hun havde fundet en anden, indså Jacob Haugaard, hvad han var ved at miste.
Han stod på kanten af kanten.
- Jeg betragter meget samlivet som et skakspil. Hvilken brik vil du nu flytte, Jacob?, fortæller han.
- Til slut sad jeg med en brik, som jeg egentlig havde fået øje på før. Jeg havde læst noget med den der Minnesota-kur. Jeg havde en intuitiv fornemmelse, men hvorfor det lykkedes mig, var selvfølgelig, fordi jeg var færdig. Fuldstændig kørt over.
Han lod sig indlægge og gjorde alt, hvad de sagde.
Det var det eller døden.
- En af nattevagterne på det her trøstesløse behandlingssted sagde til mig: Det er meget lettere at blive ædru, hvis du tror på Gud. Og så tog jeg det op igen.
Som barn gik Jacob Haugaard i kirke hver søndag.
På morens side af familien praktiserede de troen omend endnu mere.
Hans mormor læste højt fra Biblen hver aften. I hjemmet i bygden på Færøerne havde hun malet en engel på hoveddøren. Døren stod altid lidt åben, i frygt for at englen ville få vingerne i klemme, hvis den var lukket.
Hun var synsk, fortæller Jacob Haugaard, og i bygden var de lidt bange for hende, for hun kunne godt nedkalde forbandelser.
- Det er ikke så ualmindeligt i sådan nogle samfund. Og jeg har også altid troet på, at der var nogle, der så efter mig.
- Normale mennesker ville have været døde af det liv, jeg har levet. Jeg er en overlever, siger han nøgternt.
Jacob Haugaard har haft svært ved at sætte ord på sine følelser - drenge græder ikke, var han opdraget med.
Men i bønnen fik han lettet hjertet.
Jacob Haugaard kan godt mærke, at han runder 70. - Jeg har altid været enormt stærk. Tynd og stærk. Men jeg kan mærke, at jeg ikke bliver stærkere, ligegyldigt hvad jeg laver. Jeg taber håret. Og hørelsen, synet og tænderne ... Men jeg kan stadig læse avisen uden briller, og både Ilse og jeg er ved godt helbred. Det er måske også derfor, jeg kan mærke, at jeg har fået en ro med alderen. Man skal være glad for det, man har, siger Jacob Haugaard. (Arkivfoto). Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
- Der ligger meget i den. Du kan sige dine problemer højt, men du er fri for psykologen, siger Jacob Haugaard.
- Det er også godt ved, at Ilse og jeg har været sammen så længe - hende kan jeg også sige mine problemer til. Det vigtigste er, at du siger det højt. Det er også ideen i Anonyme Alkoholikere.
Den 31. maj i år kan Jacob Haugaard markere 30 års ædruelighed.
19 dage inden kan han fejre 70-års fødselsdag - og endnu vigtigere: 40-års bryllupsdag med sin Ilse.
- Vi har det godt sammen. Vi griner, og vi lader aldrig solen gå ned over vores vrede. Jeg føler mig som en enormt - ikke alene - lykkelig, men også heldig mand.
/ritzau/