HVIS DU skulle beskrive dig selv med nogle få sætninger, hvordan ville de så lyde? Ville de være positive eller negative, og ville de svare til, hvordan andre opfatter dig?
For nogle uger siden sprang jeg ud i at tage en arbejdsrelateret personlighedstest. Normalt er jeg ikke meget for den slags tests, for jeg føler egentlig, at jeg kender mig selv ret godt. Ikke desto mindre var det en spændende proces, og jeg har valgt at dele nogle af mine erfaringer derfra her på Avisen.dk, fordi jeg håber, at det måske også kan starte nogle refleksioner for dig som læser.
For mig var det en mulighed for at stoppe op og reflektere over: Er jeg på dette vej? Har jeg de rigtige kolleger og medarbejdere? Udnytter jeg de potentialer, jeg har, godt nok? Udlever jeg min passion og mit ønske om at gøre en forskel? Og ikke mindst: Er jeg den leder og kollega, jeg gerne vil være, overfor andre?
I dette konkrete tilfælde var det Insights, der havde udarbejdet en såkaldt ”Discovery” profil til mig, og i den anden sætning af min personprofil stod der:
”Jonathan Løws svagere sider kan omfatte en dårlig evne til at lytte.”
LIDT LÆNGERE fremme i rapporten fandtes en såkaldt farvedynamik, som handler om, hvorvidt man i sit arbejde må ”overkompensere” på nogle områder for at være den leder eller kollega, men egentlig ønsker at være ud fra sine kerneværdier som menneske. Og her slog den grønne farve højt ud.
Den grønne farve handler i denne tekst netop om til at lytte og udvise oprigtig nysgerrighed for andre – herunder både kolleger og kunder. Det interessante var for mig i den forbindelse, at jeg netop er meget bevidst omkring min egen svaghed på dette område i hverdagen.
Hvor jeg som privatperson Jonathan altid har fået at vide, at jeg er en god lytter, så ramte det ’spot on’, at jeg i mit arbejdsliv som Jonathan Løw gerne vil træne min evne til at lytte højere. Jeg har ofte en tendens til ikke at få lyttet nok, fordi jeg er så handlingsorienteret og passioneret omkring de ting, jeg laver, at jeg til tider kan gå så meget ind i min zone, at jeg glemmer verden omkring mig.
DET ER også derfor, at jeg har valgt at navngive min virksomhed Listen Louder, selvom det nogle gange kan være et udfordrende virksomhedsnavn. Jeg tror, at mange af mine følgere på LinkedIn og Facebook tænker mig som et menneske, der må være virkelig god til at lytte, siden netop det at lytte blev en del af firmanavnet.
Sandheden er imidlertid nærmere den, at jeg har valgt et navn, der skal udtrykke en stræben efter et ideal samt en livsfilosofi, jeg tror på, men som ikke af den grund gør mig til nogen Dalai Lama.
Nu skal det dertil tilføjes, at buddhisternes spirituelle leder heller ikke ligefrem er mit idealbillede på den, jeg gerne selv vil være. Jeg mødte faktisk Dalai Lama for ti år siden til en stor event i New York, og man kan kun blive inspireret af hans afbalancerede og vindende væsen, men han er på ingen måde min læremester, og jeg er hverken specielt religiøs eller mediterende i min hverdag.
JEG SER mig selv som et empatisk og rummeligt menneske, og derfor er det vigtigt for mig at tilstræbe lydhørheden som leder og debattør. Ikke desto mindre kan dette træde i baggrunden, når jeg virkelig brænder for givne opgaver og projekter, hvilket i min profil blev beskrevet med formuleringer som:
”Jonathan Løw stræber konstant efter at gøre sine originale idéer til en realitet.”
”Jonathan Løw er god til alting, der kræver hurtige ræsonnementer.”
”Målet er at få alle brikkerne til at falde på plads, men for Jonathan Løw bliver puslespillet ved med at vokse ved opdagelsen af hver ny brik.”
”Professionelt foretrækker Jonathan Løw det, der kunne være, frem for det, der faktisk er.”
Især sidstnævnte karakteristik rummer den dobbelthed, jeg som leder og iværksætter altid har været drevet af. Det kan lyde som en manglende taknemmelighed for det eksisterende og nuet, men er det langt fra. Det er nok nærmere en ild, der brænder i mig, og som kan gøre det svært altid at leve op til mit eget ideal omkring lydhørhed.
På mine rationelle og gode dage falder det at lytte højere mig relativt nemt, mens jeg, når jeg føler mig presset eller stresset, oftere tyr til de handlemåder, jeg instinktivt har, og som desværre ikke altid har lydhørheden i top.
Mit budskab til dig, der måtte læse og lytte med, er med afsæt i ovenstående, at uanset hvad, du arbejder med, så har du ligesom jeg sådanne dobbeltheder i dig. Når man som i mit tilfælde har valgt et yderst forpligtende firmanavn, så fører det nogle gange til en kombination af velmente og sarkastiske kommentarer på de sociale medier omkring, hvorvidt mit firmanavn ikke handler om at lytte højere? Altså at hvis man kalder sit firma det, så må man jo også selv være verdensmester i det. At man er forpligtiget på den måde.
TIL DET kan jeg kun svare: Ikke over evne! J Mit mål er ikke at blive en spirituel leder, ligesom jeg aldrig bliver ham, der sidder stille i baggrunden og lytter. Omvendt tror jeg heller ikke på, at vi som mennesker forbliver uforandrede livet igennem. Derfor inspirerer det, når der i profilen fx står:
”Jonathan Løw bør modstå sin trang til slet og ret at præstere og i stedet prøve mere villigt at delagtiggøre andre i, hvem han i virkeligheden er. Han er glad for demokratiske og involverende relationer, og han kan lide at udvikle idéer sammen med andre mennesker.”
Eksempelvis har jeg indført den praksis, at jeg forsøger at indlede alle møder med at være den sidste til at tale. Naturligvis hilser jeg pænt på, men herefter er det mit ønske, at andre skal give udtryk for deres tanker, holdninger og idéer, inden jeg kommer på banen. Det er en slags disciplineret måde at forsøge at lytte og blive klogere på.
JEG SER personligt livet som én lang læringsproces, og har du kunnet genkende dig selv i noget af ovenstående, vil jeg gerne dele tre gode og personlige anbefalinger fra rapporten med dig her til sidst. Du sletter blot Jonathan Løw og sætter dit eget navn i stedet:
- Jonathan Løw bør lære at slappe fuldstændig af
- Jonathan Løw skal indse, at andre ikke er så hurtige, som han selv er
- Jonathan Løw skal undlade at køre andre ligeså hårdt, som han kører sig selv.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.