Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har besluttet at indstille adgangen for nødhjælp ind i Gaza.
Det meddeler Netanyahus regeringskontor ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag morgen.
Det lyder samtidig fra Israel søndag morgen, at man ikke vil acceptere en våbenhvile uden løsladelse af gidsler.
Hvis Hamas nægter, vil det få "konsekvenser", lyder det samtidig fra det israelske regeringskontor.
Hamas kalder den israelske beslutning for "billig afpresning" og et "kup" mod aftalen om våbenhvile, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Bevægelsen opfordrer samtidig de mæglere, som er involveret i forhandlingerne om en aftale mellem partnerne, til at tvinge Israel til at droppe straftiltag mod Gaza.
Meldingerne kommer, efter at første fase af en våbenhvileaftale med Hamas er udløbet. Det gjorde den lørdag.
Men situationen omkring aftalen er søndag morgen endnu uafklaret.
Den militante palæstinensiske bevægelse Hamas kræver, at man påbegynder anden fase af aftalen for våbenhvile i Gaza.
Israel ønsker at forlænge første fase. Israel ønsker at forlænge den nuværende våbenhvile hen over den muslimske fastemåned, ramadanen, og den jødiske højtid pesach, der slutter 20. april.
I våbenhvilens første fase, der trådte i kraft 19. januar og altså udløb lørdag, var Israel og Hamas nået til enighed om, at israelske styrker gradvist skulle trække sig tilbage fra det centrale Gaza.
Samtidig skulle fordrevne palæstinensere kunne vende hjem til det nordlige Gaza.
Til gengæld skulle Hamas frigive 33 ud af i alt knap 100 tilbageværende gidsler, herunder kvinder, børn og mænd over 50 år.
Israel ville omvendt løslade alle palæstinensiske kvinder og personer under 19 år fra israelske fængsler.
Oprindeligt var det planen, at de resterende gidsler i Gaza skulle frigives i løbet af anden fase. Her skal der ligeledes være en permanent våbenhvile, og Israel skal trække sig fuldstændig ud af Gaza.
/ritzau/