Naturen er i krise, og dyrene har brug for vores hjælp, når klimaet forandrer sig, og regnskoven forsvinder. Dét budskab har cirka 4.000 danskere taget til sig i en grad, at de har valgt at adoptere en flodhest, en sneugle eller en orangutang gennem WWF Verdensnaturfonden.
Der er imidlertid ét dyr, som helt klart topper listen over favoritdyr.
"Isbjørnen er det store hit. Mindst 1.000 ud af 6.000 adopterede dyr har været isbjørne. Folk har virkelig forstået, at det er en truet dyreart," siger Rasmus Helveg Petersen, Marketingschef i WWF Verdensnaturfonden, til Newspaq.
Der er måske tale om en Knut-effekt, fordi den verdensberømte isbjørnebaby gik rent ind i hele verden. Men to andre nuttede pelsdyr, nemlig pandaen og sneleoparden, har også vundet dyreglade danskeres hjerter og ligger sammen med isbjørnen på top tre over mest adopterede dyr hos WWF.
Adoptionen er dog kun symbolsk, fordi man donerer 280 kroner til Verdensnaturfonden og herefter får et plysdyr efter eget valg som kvittering.
At danskerne foretrækker store dyr med pels, nikker man genkendende til i Odense Zoo. Her mener direktøren, at tre faktorer spiller ind, når almindelige menneske skal vælge, hvilket dyr de foretrækker at kigge på.
"For det første - jo større dyrene er, jo bedre. Det er næste er pels, for så er dyrene fede at røre ved. Det tredje er dyrenes øjne, der skal være store, runde og nogle man kan se melankolien i. Hvis de tre ting er opfyldt, er et dyr per definition nuttet," siger direktør Henrik Andersen til Newspaq.
I Odense Zoo er gæsterne vilde med bl.a løver og chimpanser og overser ofte de små dyr og insekterne.
"I en zoologisk have er en kakerlak lige så meget værd som en isbjørn. Men folk gider ikke kigge så meget på kakerlakker, slanger, og edderkopper, fordi de ikke er så nuttede," sider Henrik Andersen.
Hos WWF Verdensnaturfonden understreger man, at 'deres' uinteressante dyr ikke bliver glemt til fordel for verdens største landrovdyr og de andre 'stjerner'.
"Vi sørger for, at både leguaner, sæler og de andre dyr, der ikke sælger så meget, får den samme støtte. Adoptionen af et enkelt dyr er symbolsk, og i virkeligheden har vi nogle store programmer, som passer på alle dyrene," forsikrer Rasmus Helveg Petersen.