Mange tusinde danskere har samlet betalt 32 milliarder kroner ind til efterlønnen i 80erne og 90erne.
Men de penge kan være tabt, hvis regeringen får flertal for at afskaffe efterlønnen.
Årsagen er, at indbetalingerne foregik ved, at man betalte et højere kontingent til sin a-kasse.
Dansk Folkeparti kræver, at regeringen melder ud, hvad efterlønsbetalerne skal gøre, hvis de ikke får deres penge.
"Det er nødvendigt, at regeringen fortæller mere præcist, hvad den har tænkt sig at gøre, hvis der er nogle mennesker, der bliver snydt for de midler, de oprindeligt havde tænkt sig skulle være deres," siger han Peter Skaarup til Nyhedsbureauet Newspaq.
Men han maner også til ro. For det er nemlig meget usandsynligt at regeringen får gennemført deres planer.
"Nu mener jeg ikke, at der bliver tale om, at efterlønnen bliver afskaffet. For når man kigger rundt i Folketinget, så er det kun De Radikale og Liberal Alliance ud over regeringspartierne, der støtter afskaffelsen af efterlønnen - og de har jo ikke flertal," siger Peter Skaarup
I går fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at regeringen kun vil tilbagebetale efterlønsbidrag, der er indbetalt efter 1999.