»En anden verden åbner sig.«

»Jeg er næsten på vej over på den anden side.«

»Det er en kæmpe lykkefølelse.«

Sådan beskriver de fridykkere, der netop har vundet hold-VM i fridykning, rejsen ned i det dybe blå.

Fridykning er ikke en sport som alle andre. Det er en ekstrem sport, hvor man både kan miste bevidstheden, glemme alt omkring sig og blackoute. Det gælder især for den mest ekstreme form for fridykning, hvor det gælder om at dykke så dybt som muligt. Enkelte har mistet livet i dybet.

»Det er utroligt farligt, hvis man ikke ved, hvad man laver. Det er ekstremt på den måde, at man skal have ekstrem kontrol over sin krop. Der sker en masse ting, når man kommer dybt ned. Spørgsmålet er, om ens krop kan tilpasse sig det tryk, der er dernede,« siger fridykkeren Peter Pedersen.

Det gælder om at tilpasse sine dyk til sine evner.

»Da jeg startede med at dykke dybt, dykkede jeg ned på 30 meter og fandt det dybt klaustrofobisk. Først senere er jeg begyndt at kunne nyde de dybe dyk,« siger Peter Pedersen.

Han fortæller, at de dybe dyk kan give et kæmpe sus.

»Det er en følelse, der ikke er til at beskrive. Hvis man forestiller sig, at ens tanker og opmærksomhed normalt hænger en meter uden for dit hoved, så bliver de dybt nede trykket helt ind, og til sidst er der kun ens tanker tilbage. Kroppen er helt væk.

Når man så svømmer op igen, er det som en drøm og en rejse. Varmen vender tilbage, og man bliver fyldt med en kæmpe lykkefølelse. Det er en følelse af glæde, der risler gennem hele ens krop. Men samtidig begynder man at blive presset på luft. Så gælder det om at fokusere på lykkefølelsen.«

Peter Pedersen har mærket, hvordan det føles, når man ikke helt har luft nok til at gennemføre dykket.

»Jeg har selvfølgelig prøvet at være derude, hvor jeg var forvirret og ikke mentalt klar efter et dyk, og jeg har haft små rysteture. Men jeg har aldrig haft blackout.«

Når Peter Pedersen har sluppet for blackouts, selvom han er blandt verdens bedste dybdedykkere og ved VM sidste år dykkede 85 meter, skyldes det ifølge ham selv, at han er god til at lytte efter sin krops signaler.

»Det gælder om at kende sig selv. Hvis man kan mærke, at et dyk ikke går godt, så skal man have styrken til at vende om, ellers kan det gå galt.«

Ved det netop overståede hold-VM dykkede Peter Pedersen 82 meter uden problemer. Han mener, at han er i stand til med sin øjeblikkelige form at dykke over 90 meter. Han håber en dag at slå verdensrekorden. Den er netop blevet slået af østrigeren Herbert Nitch, der kom ned på 111 meter ved hold-VM.