Det må være lidt som at mødes med sin kæreste en sidste gang for at snakke om et forhold, der kører skævt.
Når vi nu elsker hinanden, hvorfor kan vi så ikke få det til at fungere?
I dag stikker verdens miljøministre hovederne sammen til FN s store klimakonference på Bali i Indonesien – på spil er imidlertid ikke blot et forhold mellem to mennesker, men fremtiden for klodens seks milliarder indbyggere og deres efterkommere.
Ministrene skal forsøge at overbevise hinanden om, at vi hver især skal skrue ned for udledningen af CO2, så temperaturen ikke stiger så voldsomt, som den gør for tiden.
Tre udfordringer
Men hvor meget skal vi skære?
Skal alle yde lige meget? Og hvordan hjælper vi u-landene?
Det er dybest set kun de tre ting, ministrene skal diskutere de næste dage, vurderer flere miljøorganisationer.
Allerførst skal de industrialiserede lande blive enige om, hvor meget vi skal reducere – lige nu svinger tallet efter embedsmændenes arbejde i sidste uge mellem at skære med 25 og 40 procent i år 2020, og det bliver miljøministrenes opgave at blive enige.
Danmarks egen klimamålsætning rækker kun frem til 2012.
Hjælpe u-landene
For det andet skal USA med på vognen – de er verdens største udleder af CO2, og derfor giver det ikke mening at diskutere klima uden dem, siger flere iagttagere. Og det nytter ikke meget, at landets demokrater med den tidligere præsidentkandidat John Kerry i spidsen mandag fremsatte ambitiøse, langsigtede mål for USA s reduktion.
»Det er for nemt at sige. Der mangler noget forpligtende til den korte bane,« siger klimamedarbejder hos Verdensnaturfonden John Nordbo. For det tredje skal ministrene blive enige om, hvordan i-landene bedst hjælper de fattigste lande med at svinge kniven over CO2-regnskabet. U-landene har for eksempel brug for grøn teknologi, der kan gøre dem mindre afhængig af kul og tømmer fra regnskoven.
Indtil videre er man kun blevet enige om at oprette en fond til u-landene, som de kan søge penge fra.
Så der er meget på spil, når vores egen klimaminister Connie Hedegaard (K) sætter sig til bordet i dag. Måske ønsker hun sig, at Danmark selv havde et mål for, hvor meget vi skal skære på vores CO2-forbrug i 2020.
For hvordan overbeviser man ellers andre om, at de skal have det?