Egypterne gik lørdag morgen mod valgstederne for at stemme ja eller nej til en omstridt forfatning, der har kastet landet ud i en alvorlig politisk krise.
Oppositionen havde oprindeligt krævet forfatningen udskudt og overvejede en boykot, men indledte to dage inden afstemningen en kampagne for at få folk til at stemme nej.
- Det er dig, der betaler prisen, hvis du stemmer ja, lyder kampagnesloganet for 6. April-bevægelsen, der var en af de aktive grupper under oprøret mod tidligere præsident Hosni Mubarak.
Forfatningen skal være på plads, inden der kan holdes parlamentsvalg i begyndelsen af næste år. Håbet er, at der vil komme stabilitet i landet, når først et nyt parlament er på plads.
Men foreløbig har den ny forfatning blot gravet grøfterne dybere i Egypten.
På den ene side opfordrer Det Muslimske Broderskab og de mere yderliggående islamister - salafisterne - i partiet al-Nour til, at egypterne stemmer ja til dokumentet.
På den anden side står stort set alle Egyptens øvrige partier og politiske bevægelser, som er imod forfatningen.
- Der er en konfrontation omkring det her, men der er ikke nogen endnu, der ved hvad styrkeforholdet er, siger Jakob Erle, direktør for Dansk-Egyptisk Dialog Institut i Kairo.
Oppositionsleder Mohamed ElBaradei, der er tidligere chef for FN's Atomenergiagentur (IAEA) og modtager af Nobels fredspris, har opfordret præsident Mursi til at aflyse folkeafstemningen.
ElBaradei advarer om, at det kan føre til "borgerkrig" i Egypten, hvis den omstridte afstemning hastes igennem.
- Insisteren på folkeafstemningen i et eksplosivt, polariseret, kaotisk og lovløst miljø bringer landet på kanten af afgrunden, skriver han på Twitter.
I hovedstaden Kairo er vælgerne splittede.
- Jeg stemmer ja, siger den 28-årige Mohammed Hassan til nyhedsbureauet AFP.
- Det Muslimske Broderskab er godt. Ingen har givet dem en chance. De har været ved magten i fem måneder, sammenlignet med Mubaraks 30 år, siger han.
En anden vælger, Mohammed Ibrahim Sayyid, ser anderledes på det.
- Vi bryder os ikke om, hvad der sker. Vi ønsker ikke et nyt Afghanistan på grund af Det Muslimske Broderskab. Vi er et stort, mangfoldigt land med 80 millioner mennesker. Der bør ikke være ét parti, der regerer, siger han.
Broderskabet har ved tidligere folkeafstemninger og valg formået at få et stort antal vælgere til stemmeurnerne og bakke op om deres sag, og flere iagttagere forventer derfor, at forfatningen vil blive vedtaget.
Mange almindelige egyptere ønsker bare at få det vigtige dokument på plads, så landet forhåbentlig kan sætte kursen mod en mere stabil, politisk fremtid.
- Om jeg kan lide forfatningen?, spørger Ahmed Helmy, en 35-årig ingeniør i Kairo.
- Nej. Men jeg vil have folkeafstemningen, så vi kan komme ud af denne forlængede overgangsperiode, der får mig og millioner af egyptere til at ønske, at vi havde forladt landet, siger han til Reuters.
/ritzau/