Mongoliet har været til valg, hvor det altdominerende emne har været fordelingen af de mange milliarder, der pludselig er kommet til landet gennem minedrift. 
Regeringspartiet, MPP, ser ud til at have tabt, og det klager man over. Det ser dog ikke ud til, at noget parti får flertal.

Mongoliet har haft en forrygende økonomisk udvikling efter en række internationale mineselskaber er begyndt at investere i landets omfattende ressourcer. Væksten har været over 17 procent sidste år.

Værdien af Mongoliets naturressourcer anslås til 1.000 milliarder. Den politiske debat handler om at bruge pengene til arbejdspladser. dollars. Indtil videre har det meste af befolkningen ikke set meget til velstanden.

Politisk udvikling

Mongoliet var stærkt domineret af Sovjetunionen, men skiftede lynhurtigt til et demokrati, der har været styret af de gamle kommunister i socialdemokratisk iklædning (MPP). Imidlertid brød landets økonomi totalt sammen efter USSR forsvandt.

De tidligere kommunister har dog ikke holdt sig tilbage overfor de frie markedskræfter. Næsten alt har været tilladt, og udenlandske investorer har haft mulighed for at få majoritet i mineselskaber.

Nu har MPP tabt til højrepartiet, MDP, der mener at kunne skabe arbejdspladser i det fattige land ved at bruge pengene på en anden måde. Indtil årsskiftet var de to partiet i koalition og styrede landet sammen.

Det venstreorienterede regeringsparti har lidt under, at de dominerende politiker og Mongoliets tidligere præsident, Nambar Enkhbayar, er brudt ud af partiet og har oprettet sit eget nye parti.

Hans politiske koalition, der ikke bryder sig om udenlandske mineselskaber, har formentlig en femtedel af stemmerne, og det kan blive afgørende for regeringsdannelse. Koalitionen vil have kontrakterne med miniselskaberne genforhandlet.

Politisk er Enkhbayar dog en belastning. Han er sigtet for korruption. Retssagen indledte den 4. juni i år. Han mener sagen er politisk og har sultestrejket i 12 dage, indtil han blev frigivet den 14. maj, rapporterer jurist.org.

Valgsystemet

Det tabende regeringsparti, MPP, er utilfreds med resultatet, og mener det hele skal gå om. Argumentet er, at det nye elektroniske afstemningssystem alligevel ikke virkede tilfredsstillende.

Regeringsparti og otte mindre partier vil have omvalg. Klagen drejer sig om, at det system, de selv har fået indført, skulle være grundlovsstridigt. Vinderen, højrepartiet, MDP, klager ikke.

[pagebreak]Ved sidste valg for 4 år siden måtte man igennem en manual optælling, hvilket medførte stor ballede med fire dødsfald til følge. Folk var overbevist om, at der blev fusket med optællingen.

Kravet om et omvalg er afvist lørdag af Mongoliets valgmyndigheder. Der er foretaget kontroloptælling flere steder, og resultaterne er som de elektroniske.

Nyt system

De tekniske vanskeligheder drejede sig om elektronisk overførsel af data. Mongoliet er på størrelse med Frankrig men har kun små tre millioner indbyggere.

Afstandene er enorme og der er ikke internet alle vegne.

I mongoliets nye valgsystem, der skal skaffe 96 politikere i parlamentet, er 48 mandater fordelt i valgdistrikter til lokale vindere, mens resten fordeles proportionelt efter landsresultaterne. Ingen fa de to store partier ser ud til at få 39 mandater.

I øvrigt var meningen at skabe flere pladser i parlamentet til kvinder.

Det handler om mineraler

Mongoliet ligger klemt inde mellem stormagterne Kina og Rusland og har ikke adgang til havet. Mineselskabet Mongolian Mining Corp.  bygger en 250 kilometer lang jernbane til Kina for en lille milliard dollars. Den er færdig i 2015.

Behovet for kul i den folkerige nabo er ubegrænset og importen fra Mongoliet ventes at fordobles. Tidligere har Australien været den førende leverandør at kul til Kina. Mongoliet siges at have nok kul til Kinas forbrug de næste 50 år.

Der er så mange forskellige ressourcer i det tørre, fattige land kendt for Gobi-ørkenen, at man nærmest kan samle mineraler op med næverne. En stor del af befolkningen er hyrder. Mongoliet er noget bekymret for udenlandsk dominans af sine naturressourcer.

Virkeligheden er, at Kina har vredet armen om på Mongoliet og betaler 30 procent mindre end verdensmarkedsprisen for kullene. Kina har monopol på landets eksport og kan kvæle dets økonomi, skulle grænsen blive lukket.

Det skete faktisk i 2002, fordi tibetanske Dalai Lama kom på besøg. Mongoliet er nervøs for at blive et andet Tibet totalt domineret af den store nabo. Det fattige og mennesketomme nyrige land forsøger at blive gode venner med USA. Interessen er gensidig.