Forhandlingerne er langt fra færdige, men både i USA og Asien taler man om, at Mongoliet ville egne sig som endestation for radioaktivt affald fra kernekraftindustrien. Landet er en vigtig international producent af uran og ønsker a-kraft til eget forbrug.
USA er initiativtager til diskussionen om en radioaktiv losseplads i Mongoliet, fordi Sydkorea og Taiwan har særdeles store problemer med at komme af med opbrugt brændsel fra deres kraftværker. USA leverer råvarerne og skal også fjerne affaldet.
Opinionen imod ideen
Obama-regeringens repræsentanter ønsker at gøre oplagringen af brugt brændsel international. Mongoliet er et meget stort land, og der bor ikke ret mange mennesker. Det vil gøre det lettere for Washington at dumpe kerneaffald fra amerikanske kernekraft-kunder i landet.
Medierne i Mongoliet fik hurtigt nys om samtalerne, der ikke kaldes forhandlinger, og den offentlige opinion var imod sådan en løsning. Kernekrisen i Japan har sat sine spor i befolkningens holdning til a-kraft.
Fra officielt hold benægter Mongoliet, at der overhovedet er tanker i den retning, fordi man ikke må importere farligt affald til landet. Om affaldet senere bliver erklæret ikke-farligt, snakker ingen om.
Strategisk mål
Den vestligt uddannede præsident Tsakhiagiin Elbegdorj har ledt Mongoliet i to år. Tidligere har han været premierminister. Han var en af lederne i den fredelige anti-kommunistiske omvæltning, der skete i 1990.
Lederen af Mongoliets demokratiske parti anses for liberalist, og han arbejder ihærdigt for at skabe et venskabeligt forhold til USA. Ikke mindst er han fokuseret på ikke at skade landets eksport af uran.
Udnyttelsen af landets uran-ressourcer er et strategisk mål for regeringen. Produktion af brændsel og hjemtagning af affaldet ville være en god forretning. Det kaldes leasing af kernemateriale, og hverken Kina eller Rusland kan tilbyde den service.
Elbegdorj vil gerne have egen a-kraft parat i 2020, men det er ikke afgjort, hvem skal bygge kraftværket.
A-våbenfri zone
Minedrift er omfattende i Mongoliet og tegner sig for halvdelen af al eksport. Udvinding af uran har været aktiv siden 2. verdenskrig, hvor Sovjetunionen investerede kraftigt i udvinding til a-bomber.
Rusland og Mongoliet har fortsat samarbejdet om udvinding, og det russiske Rosatom, et statsmonopol, har en særaftale, som andre lande som Kina, Frankrig, Japan, Canada og Sydkorea gerne ville konkurrere med. Disse lande vil gerne sælge a-kraft teknologi.
Mongoliet ligger mellem Kina og Rusland, der begge er atommagter og i 1992 erklærede Mongoliet sig atomvåbenfri zone. Først i 2006 fulgte de seks tidligere sovjetiske republikker trop, og i 2009 blev Centralasien erklære fri for kernevåben.