Der har været heftig kritik af Haderslev Kommunes håndtering af sagen med den dødende Paul Erik Lund.
Men på trods af det fastholder kommunen, at den uhelbredeligt kræftsyge mand skal betale de 266,73 kroner, som han har fået i indtægt af en tidligere arbejdsgiver, mens han var på kontanthjælp. En indtægt, han fik udbetalt, mens han lå på hospitalet for at blive opereret endnu engang og derfor ikke var klar over, at han fik.
Det skriver JydskeVestkysten.
”Det er pinligt og latterligt og uværdigt af kommunen med en sådan tåbelig adfærd. I kan gøre lige, hvad der passer jer, for enhver idiot ved, at beslutningen ikke får nogen praktisk betydning”, skrev Paul Erik Lunds partsrepræsentant Mogens Rerup (EL) ifølge JydskeVestkysten i en mail til Haderslev Kommune.
Sagen kort
I januar fik Paul Erik Lund et brev fra Haderslev Kommune, hvori der stod, at han skulle forklare en indtægt på 289,73 kroner, han havde fået i december, mens han var på kontanthjælp.
Men den døende kræftpatient var ikke opmærksom på at have fået den indtægt, og ifølge JydskeVesten er han også bedøvende ligeglad. Den 53-årige mand er uhelbredeligt syg af kræft og er derfor nu også overgået til førtidspension.
- Hvis det er så vigtigt for dem at få de penge, så skal jeg nok betale 200 og noget og de der 73 øre, selvom om jeg har andet at tænke på. Jeg forstår bare ikke, hvorfor Haderslev Kommune vælger at behandle den lille mand på den måde. Jeg har, inden jeg blev syg, arbejdet, passet mig selv og klaret mig selv, sagde Poul Erik Lund dengang til JydskeVestkysten.
Som kontanthjælpsmodtager har man pligt til at oplyse om ekstra indtægt foruden sin kontanthjælp uanset størrelsen på beløbet. Desuden oplyser Haderslev Kommune til JydskeVestkysten, at man har pligt til også at medvirke i sin sag. Det ville Paul Erik Lund også gerne, men han var forhindret i det på det tidspunkt på grund af sin indlæggelse og operation.
Når Poul Erik Lund kun skal tilbagebetale 266,73 kroner af indtægten på 289,73 kroner, skyldes det, at AM-bidraget fratrækkes.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.